Andre dyrespor i skoven

Andre dyrespor i skoven
Spor, der ikke er fodspor, bosteder, lort eller føderester.

Både pattedyr og fugle skifter mellem sommer- og vinterdragt. Hvis der ligger sne er det let at finde de lange hår fra både rådyr og hare. Harens hår - her til venstre - er meget bløde, mens rådyret er mere stridhåret.

Finder man æggeskaller, som er åbnet fint hele vejen rundt, så er ægget blevet klækket. Det er fugleungen der drejer sig rundt inden i ægget og prikker hul med en lille ægtand, som sidder på næbbet. Forældrefuglen lægger toppen ind i resten af skallen og flyver væk med det hele, så skallen ikke røber reden. Her er det et dueæg.

Her ligger rådyrpels. Rådyret kan allerede begynde at fælde sin grå vinterpels sidst i februar.
Nedenunder sidder den glatte brune sommerpels.

Fugle fælder regelmæssigt deres fjer, men skovfuglene fælder dog ikke så mange fjer ad gangen, at de mister flyveevnen. Her er det en fjer fra en flagspætte.

Om foråret fjerner råbukkene basten fra deres opsats ved at gnubbe geviret mod småtræer og buske. Samtidig grubber de barken af, som man ser nedenfor og til højre.
Også senere på sommeren fejer råbukkene, men så er det for at duftmarkere.

Om efteråret fælder råbukken så sin opsats, som man kan finde i skovbunden, hvis man er meget heldig. Den er svær at få øje på.

Døde spidsmus finder man ofte. Disse dyr ædes nemlig ikke af ret mange rovdyr, fordi de smager ilde på grund af deres moskuskirtler.
Af de fleste andre dyr finder man som regel kun knoglerester - som rådyrkraniet til højre.

	Et af de mere specielle dyrespor: aftrykket efter en due, der er fløjet mod ruden. Hver fjer ses tydeligt, som det fremgår af detaljen nedenfor. Det tydelige aftryk skyldes, at fugle omhyggeligt indsmører deres fjer i voks fra gumpkirtlen, for at gøre dem smidige og vandskyende.