 |
Barkbiller
|
 |
|
|
Barkbiller er nært beslægtede med snudebiller,
men de mangler den lange snude. De fleste lever
under træernes bark, og de kan undertiden slå
træerne ihjel.
Her er det typografen (Ips typographus). Den
lever normalt på svækkede eller døde træer, men
efter stormfald kan de blive så mange, at de
også kan angribe sunde træer. Træerne forsvarer
sig ellers med harpiks, men er der rigtig mange
biller, kan træet ikke danne harpiks nok. |
|
 |
| Billerne
graver gange i det levende væv under barken,
hvorved ledningsvævet ødelægges, så der ikke
kommer næring til rødderne eller vand til
nålene. Larver findes om foråret. |
|
 |
|
Ovenfor ses tydeligt barkgnav af typografen.
Gangen i midten er gnavet af moderbillen, mens
hun har lagt æg i små nicher undervejs.
Larverne, som er kommet ud af æggene, har så
gnavet sig vinkelret ud fra modergangen, så de
ikke gnaver sig ind til hinanden. De har
forpuppet sig for enden af gangen. |
|
|
 |
Dette træ er dødt
i løbet af vinteren. De har endnu nåle i toppen,
men barken er faldet af.
Tit knækker træerne i et par meters højde. |
|
 |
| Billerne er
ganske små. |
|
|
|
Birkebarkbille
(Scolytus ratzeburgi) |
|
 |
|
Disse huller er
ventilationshuller, som birkebarkbille-hunnen (Scolytus
ratzeburgi) har lavet i forbindelse med den
gang, hun har gravet under birkebarken til at
lægge æg i. |
|
 |
|
|
|
| Nedenfor ses
æglægningsgangen under barken, og de mange
larvegange der stråler ud fra den. |
 |
|
|
 |
| Larvegangene hos
birkebarkbillen er meget lange. |
|
|
Uens vedborer (Xyleborus
dispar) |
|
 |
 |
|
| Uens
vedborer hedder sådan, fordi de to køn er forskellige.
Ovenfor til højre ses han og hun. Hannen er den lille. -
Denne bille lever inde i forskellige løvtræer, hvor den
graver gange langt ind i veddet. |
 |
 |
|
|
Disse gange er gravet af hunnen. I
hver lægges et æg. Larverne lever af svampehyfer, der gror i
gangene. |
|
|
|
Til venstre er det en puppe, der ligger i en
af larvegangene.
Uens vedborer
skulle ikke være så almindelig. Disse er
fundet i Rød-el.
De er kun
et par millimeter lange. |
|
|
 |
|
Meget ofte finder
man blot de forladte gange i træet, efter at
barken er faldet af. Gangene er dog tit
karakteristiske nok til, at man kan bestemme
billen, der har lavet dem. Her er det Plettet
askebarkbille (Hylesinus fraxini) |
|
 |
|
|
 |
.jpg) |
| På indersiden af
barken ser gangsystemerne sådan ud. En bred modergang og
larvegange ud til siden, som ender i puppen og et
flyvehul.
Plettet
askebarkbille (Hylesinus fraxini) |
 |
| |
|
|
| |
Man kan se, at
larverne af Plettet askebarkbille holder
sig på ret kurs ved at høre deres
søskende gnave på hver side af deres
enen gnavegang. Larverne i gangene for
enden af modergangen, som ingen naboer
har, går det tit helt galt for :) |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre biller kan findes sammen med barkbillerne. Det
kan bl.a. være denne lille bille ved navn
Glischrochilus quadripunctatus. Den jager de andre
billes larver i gangene. Den tilhører glansbillerne. |
|
 |
|
|
|
