Oliebiller er nogle meget ejendommelige biller, som
vækker opmærksomhed når de tidligt om foråret kravler rundt på
solvarme steder. Det er hunnerne, der er enormt fede. De er
fulde af æg, og de lægger omkring 1000 af gangen i huler i jorden. De
mange æg er en nødvendighed, for larverne går en meget usikker
fremtid i møde. De kravler op i blomster, hvor de griber fast i hvad som helst, der
kommer forbi. Er de heldige, får de fat i en enlig hunbi og flyver
med denne til dens larvekammer. Her æder den først biægget og derefter
honning og pollen, der var tiltænkt bilarven. Undervejs skifter
den hud nogle gange, hvorved den totalt skifter udseende, og
kommer til at ligne en
torbistlarve. Til sidst forpupper den
sig, for næste år at komme frem som færdig oliebille.
Navnet skyldes et olieagtigt forsvarsstof. Til højre er det en
hun af Sort oliebille: Meloe proscarabaeus. |
 |
 |
|
Sort
oliebille kan bl.a. kendes
på forbrystets og hovedets grove
mønster. Blå oliebille er
glattere og forbrystet har
et indhak bagtil, mens det
hos dn sorte er lige
afskåret. Begge arter har et
blåligt skær, men det er
normalt kraftigst hos den
blå. |
|
|
 |
 |
| Blå oliebille:
Meloe violaceus |
Sort
oliebille: Meloe proscarabaeus |
|
De blå oliebiller
nedenfor er
fotograferet ved lergraven i
Tokkekøb Hegn.
Den Blå oliebille ses ofte i
løvskov og er den
almindeligste i
Nordsjælland.
Oliebillehanner har
knæbøjede antenner, med hvilke de griber fast om
hunnens antenner under parringen. |
|
 |
 |
|
|
|
Her er det en han, hvilket kan ses på de knæbøjede
antenner. Begge køn er store. De voksne biller æder
alle mulige planter og de æder meget. |
 |
 |
 |
Hvis man generer oliebillerne kan
de knække
leddene, så der trænger en giftig,
olieagtig, væske ud gennem en pore. De refleksbløder. Det
kan mariehøns også. - Så gider ingen æde
den.
Denne væske er meget giftig,
og man skal undgå at få den på
huden. Den indeholder giften cantharidin,
som kan forårsage vabler og grimme sår på
huden.
Giften er også farlig at indtage.
Det er den samme gift som findes hos Spansk
flue. Den har været brugt som afrodiciacum,
da den bl.a. medfører erektion, men
erektionen skulle være smertefuld, og giften
kan være dødelig. |
|
|
|
