jagtedderkopper


	Jagtedderkopperne kommer frem allerede i marts, så snart solen begynder at varme ordentligt. En smule is generer dem ikke, hvis de kan sidde i solen og suge varme.


Disse edderkopper laver ikke noget fangnet, men løber deres bytte op. Her er det en Pardosa saltans, der sniger sig ind på en frugtflue - men misser. Det er heller ikke let at snige sig ind på en flue!

Ovenfor en Pardosa amentata med flue.

Der findes mange forskellige ulve eller jagt-edderkopper, og de kan være svære at skelne fra hinanden. I fint sommervejr vrimler skovbunden med dem.

Han øverst og hun nederst. Når hunnen er så tæt på begynder hannen at danse. Se blot hannen til højre.

Det mest spændende ved jagtedderkopperne er deres yngleadfærd. I maj måned kan man se hanner i ivrig søgen efter hunner. Kommer de i nærheden af én, stivner de først og sniger sig så langsomt nærmere, mens de ivrigt signalerer med ben og palper, så hunnen kan se, hvem hun har med at gøre. Disse edderkopper har nemlig et udmærket syn.
Hvis hunnen accepterer parring lægger hun sig passivt fladt mod underlaget, hvorefter hannen kravler hen over hende forfra. Han rækker derefter ind under hendes bagkrop med først den ene palpe, og derefter - fra den modsatte side - med den anden. Billederne herunder viser parringen hos Pardosa saltans, hvor hannen er meget markant sort og grå. Disse edderkopper er særdeles almindelige.
Hannerne dør i løbet af foråret. Når alle hunner er parret, har de ingen grund til at leve længere.
Læs mere om edderkoppesex her.

Kort efter parringen lægger hunnen æg. Hun spinder først et lille rundt tæppe, lægger æggene på det, og spinder så et tæppe hen over dem også, så ægkokonen bliver linseformet. Så klæber hun kokonen fast til spindevorterne, så hun stadig kan jage, mens hun bærer rundt på æggene.


Når man finder en edderkop med ægspind, kan man forsigtigt tage hende op i hånden og tage ægspindet fra hende. Så render hun rundt i hånden og leder efter det, til man udleverer det igen. Hun tager det straks op i munden og løber med det til hun finder et roligt sted, hvor hun atter sætter det fast til spindevorterne. - Hun er dog ikke særlig kritisk med, hvad hun tager imod. Man kan godt få hende til at acceptere en styroporkugle.

En dag - ofte vil det være i starten af juli - revner så æg-kokonen i sammenføjningen mellem over og underspind, og de mange små edderkopper klatrer fra spindet og op på deres mors ryg. På billedet herover til højre er projektet næsten fuldført. Ungerne sidder så dér nogle dage, mens de tærer på de sidste rester af blommemasse. Moderen har små dutter på bagkrophårene, så ungerne ikke så let falder af. Det er vigtigt, for hvis en unge falder af, og moderen finder den, så æder hun den.

Her er næsten hele børneflokken på plads - bortset fra en enkelt lille efternøler.


Nogle jagtedderkopper er særdeles godt camouflerede. Se bare denne Pardosa agricola.	Der var den.

Almindelig piratjagtedderkop (Pirata piraticus) er en flot stor jagtedderkop, som jager på vandet, og som tilmed kan søge ned under vandoverfladen, hvis den føler sig truet. Den er meget almindelig mellem planterne ved bredden af vandhullet ved Vestre Hus. Til højre er det en hun med ægkokon. Hun sidder ofte øverst i et lodret rør, som hun spinder mellem tørvemosplanter.

Her nedenfor har piratjagtedderkoppen lidt usædvanligt spundet sin retræte ovenpå et blad af svømmende vandaks, så man kan kikke ind til den. Her sidder den og bevogter sine æg.


Nogle jagtedderkopper er ganske store og kraftige. Det gælder f.eks. de edderkopper, der kaldes bjørneedderkopper på dansk. Man ser dem dog ikke så tit, for de jager om natten. Ovenfor er det formodentlig en Trochosa ruricola.

Også kæmpejægerne er robuste edderkopper. Her er det Klitkæmpejæger (Alopecosa barbipes), hvis han bærer sorte handsker.