Edderkopper

Springedderkopper (Salticidae)

Springedderkopperne er de sødeste! - Det er små edderkopper, som jager aktivt på vægge og i vegetationen. De springer adræt mellem planterne, opdager deres bytte ved synets hjælp, sniger sig ind på det og kaster sig over det i et spring. Det er faktisk ikke let at snige sig ind på en flue!

Edderkoppen her er en Broget springedderkop (Evarcha falcata).

Edderkoppen ovenfor, til højre og nedenfor er en hun. Den har små palper og en stor bagkrop, som det er almindeligt hos hunedderkopper.

Det er en ganske lille edderkop, der hopper rundt mellem skovbundens urter på jagt efter bytte. Og kikker man på den, kikker den frejdigt igen med de forreste fire øjne. Den har otte øjne i alt, som det er almindeligt hos edderkopper. De fire sidste sidder længere oppe på forkroppen, som det kan ses på billedet herunder, hvor edderkoppen bøjer sig efter en bladlus.

Hos Evarcha er de to køn endvidere meget forskellige i farvetegning. Nedenfor ses en han.

På billedet herover ses hannens markante palper - hans sekundære parringsorganer.

Her er han klar til spring fra et hindbær.

På disse billeder ses Stor springedderkop (Marpissa muscosa).

Denne edderkop er almindelig på huse, og det hænder tit at den kikker indenfor i vindueskarmen, når den jager i solrigt vejr.

Edderkoppen herover er en han. Han kan kendes på den lille bagkrop og de tydeligt boksehandskeformede palper - hannens sekundære parringsorganer.
At de er sekundære betyder, at sæden ikke dannes i forbindelse med palperne, de bruges blot til at overføre sæden til hunnen. De skal først lades med sæd, som hannen har anbragt på et lille spind.
Du kan læse en masse om edderkoppers sexliv her.

Marpissahunnen herover er på vej ind i sin silkeretræte. Her tilbringer hun dagen og her lægger hun sine æg.

Edderkoppen til venstre kravler på en glasrude. Springedderkopper har små hårduske med masser af modhager på fødderne, so glas er tilstrækkelig ujævnt til, at de kan gå uden besvær. Men de fastgør dog altid en sikringstråd med jævne mellemrum.

Det er sjovt at fodre springedderkopper.

Man holder blot en levende eller død flue med en pincet foran edderkoppen. Springedderkopper er ikke særligt sky, så den vil oftest komme nærmere og snige sig ind på byttet - for til sidst at springe på det.
Til sidst siger den pænt tak ;-)

Edderkopperne nedenfor tilhører arten Almindelig zebraedderkop (Salticus scenicus). Også den er almindelig på mure og træværk, hvor den jager sit bytte.
Edderkopperne herunder er hunner. Disse kan leve i flere år, hvis de ikke bliver ædt.
Hunnerne er meget stedfaste og søger efter dagens jagt altid tilbage til samme "retræte", dvs. en lille silkepose de har spundet i en sprække et sted. Deres stedsans er fænomenal, for de kan finde hjem fra adskillige meters afstand. Men kan hvis de går selv. Bliver de flyttet mister de orienteringen, da de hovedsageligt benytter vektororientering.

Får man ikke lyst til at klappe den?

Zebraederkoppehannerne er ejendommelig ved at have stærkt forstørrede chelicerer (giftkroge), hvorpå de hviler deres palper. Sandsynligvis bruger de kun disse drabelige våben til at vise frem, når de danser deres parringsdans foran hunnerne.
Hannerne dør i løbet af maj. Når alle hunner er parret, har hannerne ikke længere nogen funktion.
På billederne her kan man også se hannens lille bagkrop. Det er ikke ham, der lægger æg.

Ovenfor er det Heliophanus cupreus.To hanner

- og en hun.

Springederkopper virker altid aktive og opmærksomme. De forekommer sjovt opvakte, med deres store interesse for deres omverden. Men i virkeligheden skyldes det jo nok, at de er synsdyr ligesom os selv.