Linyphidae

Tæppespinderne (Linyphia sp.) er i sensommeren overordentlig almindelige. Det er dem, der dekorerer graner og tætgrenede buske med utallige, flade fehårstæpper.

Edderkoppen ovenfor er en hun af Linyphia triangularis, vores mest almindelige tæppespinder. Nedenfor ses en han af samme art, som er ved at dræbe et stankelben, der er gået i nettet. Bemærk hans meget lange udadrettede chelicerer (giftkroge).

Nettene klæber ikke, men små flyvende insekter - såsom myg - flyver ind i spærrevævet øverst og dratter ned på faldunderlaget. Edderkoppen sidder på tæppets underside og kommer straks farende for at bide byttet igennem tæppet.

Hos tæppespinderne flytter hannen ind i hunnens net. Og det ser ud til at gå udmærket.

Der findes over 400 forskellige arter tæppespindere, og man må ofte studere deres kønsorganer under mikroskop for at kunne bestemme dem. De fleste laver flade tæppespind. Ovenfor til venstre er det en Lepthyphantes sp.
Edderkoppen ovenfor til højre rydder op i nettet. Småting, som havner i nettet bides fri, så nettet kan blive smukt, rent og effektivt igen. Som nettet nedenfor.

Her er det en Busk-baldakinspinder (Neriene montana) Han til venstre og og hun nedenfor.

Edderkoppen nedenfor hedder gonatium rubellum. Til venstre en han og til højre en hun. Den er almindelig nederst i vegetationen i løvskov.

De helt små linyphider kaldes dværgedderkopper (Erigonider). De er virkelig meget små - edderkoppen nedenfor til vestre sidder på et umodent hindbær. Der er mange arter.
Mange af dem spinder små net i jordhøjde. Der kan være enorme mængder af disse net i græsplæner

De kaldes også lykkeedderkopper, fordi det bringer lykke, hvis de lander på én. På engelsk kaldes de "money spiders". Man bliver åbenbart rig, hvis de kravler rundt på én.
De små hurtigtløbende røde edderkoppeagtige dyr, som også kaldes lykkeedderkopper er i virkeligheden små mider.

Tæppespindere