|
Dyrespor |
|
|
|
|
|
Ræv |
|
 |
|
Ræv, som har spist fuglefrø -
sikkert mejsebolde. |
|
|
 |
| Ræv, som har spist
kirsebær. |
|
Rævens
efterladenskaber kan se meget forskellige ud, for ræven lever af
lidt af hvert.
Rævelortene herunder er fulde af musehår og de kan minde
om uglegylp. De ligger dog næsten altid på træstubbe eller andre
forhøjninger, da de fungerer som territoriemarkeringer; og de er
tilspidsede i den ene ende.
I modsætning til uglegylp bør de ikke undersøges nøjere, da nogle af
rævens parasitter kan
overføres til mennesket. |
|
 |
| Denne ræv har spist
noget med pels. |
|
 |
|
Denne ræv har fået
blodigt kød. Det gør afføringen sort. |
|
|
 |
|
Ræv med dårlig mave. |
|
|
|
Her har ræven brugt et
muldvarpeskud. |
|
|
|
|
| MINK |
|
 |
 |
|
Mink, som er
undsluppet fra minkfarme, er desværre blevet en del af den
danske natur, selv om der er tale om et amerikansk dyr. - Rovdyr har i
almindelighed tilspidsede ekskrementer. |
Denne pølle er lavet af et
pindsvin. |
|
| Rådyr |
|
|
 |
 |
 |
Rådyrlort (fald)
Rådyrekskrementer ser også forskellige
ud, alt efter hvor friske de er - og efter hvad dyret har spist. De
kan være brune eller sorte og mere eller mindre sammenhængende. Som helt friske er de omgivet af en
glinsende hinde. |
|
 |
 |
|
Om vinteren finder man ofte fald i
rådyrets spor. |
Rådyrlort kan minde om lakrids. - Kender
I historien om Theodor? Ellers læs den
her. |
|
|
Kronhjort
Kronhjortens lorte ligner
rådyrets. De er bare en del større.
|
|
 |
|
Grævling
Grævlingen graver
et lille hul, som regel i nærheden af hulen, og bruger dette
hul som latrinplads. |
|
 |
|
 |
|
|
 |
| Urin ses
kun om vinteren, hvor det kan ses i den hvide sne.
Her har en grævling tisset foran sin hule. |
|
|
|
Hare |
 |
|
Haren laver små
faste, tørre, runde, lidt fladtrykte kugler, ganske uden lugt. De
ligger spredt der, hvor haren har spist.
|
|
|
 |
|
Faktisk producerer harerne to slags ekskrementer, men den bløde
slags ser man aldrig, for dem æder haren direkte fra numsehullet. På
den måde kommer føden to gange igennem fordøjelsessystemet, og det
er godt, når man æder noget temmelig ufordøjeligt, som græs og bark.
En stor del af fordøjelsen klares af mikroorganismer, som harerne
har i deres meget store blindtarm. |
|
Fugle
Den hvide del af fuglenes klatter er tis. Fugle danner nemlig
urinsyre i stedet for urinstof (som vi gør), og urinsyre er nærmest
som tandpasta, og danner et hvidt lag på klatterne.
Man må tænke på, at fugle kun har ét hul. De har en såkaldt
kloak. Så afføring og urin bliver blandet.
|
|
 |
|
Klatterne her er
fra bunden af en forladt mejsekasse. Mejserne forurener ellers
ikke bare deres rede på den måde, for mens ungerne fodres,
flyver forældrene bort med deres ekskrementer. Men når
forældrefuglene holder op med at fodre, for at få ungerne ud af
reden, bliver ungerne selvfølgelig nødt til at klatte derinde.
|
|
|
|
 |
|
Ringdue
Ringdueklatter er ejendommeligt spiralsnoede, og forekommer ofte i
rigelige mængder om vinteren under dueflokkenes natlige opholdssteder. |
|
 |
|
Ofte er
fugleklatter dog mere flydende. Denne er fra en solsort. |
|
|
 |
| Til venstre: Gæs laver
store bunker af bølseformede ekskremeneter på søbredden.
Deres føde er ikke særlig proteinrig, så der er ikke meget
hvidt i ekskrementerne. |
 |
| Ovenfor. Rovfugle
producerer store mængder urinsyre, fordi de lever af kød.
Det betyder af de nærmest skyder med hvide striber. |
|
|
|
|
|
