Særheder

Sære fænomener4

På ture i skoven vil man ofte støde på forskellige fænomener, som vækker undren. Her har jeg prøvet at samle et par stykker.

Sæbeskum på stammerne?

Skum for foden af træerne. Det ligner sæbeskum - og det er lige, hvad det er. Skummet ses ved træernes fod, når det har regnet kraftigt efter en tid med tørt vejr. Sæbe dannes, når fedtsyrer blandes med salte. Saltene kommer fra luften og afsættes på træernes bark som støv. Fedtsyrernes stammer fra bakterier på stammen. Vandet, der løber ned af stammen blander stofferne, så der dannes sæbe, og under transporten ned ad stammen, skummer det op.

I granskov finder man undertiden underlige barkdækkede stubbe, som dem ovenfor.
At barken er groet op om stubben viser, at træet er forblevet levende længe efter, at det er fældet. Men den energi, der holder liv i en plante, kommer normalt fra træets grønne, solbelyste dele, og dem har det fældede grantræ jo ingen af. Så hvordan er disse stubbe dannet?
Grunden til at stubben forbliver levende er, at der ofte dannes forbindelser mellem nåletræsrødder, der vokser tæt på hinanden. Det er således nabotræernes nåle, der leverer energi til de fældede stubbes fortsatte liv. Det bliver dog aldrig til et nyt træ. I modsætning til løvtræer har nåletræer nemlig ikke hvilende knopper (sovende øjne) som kan danne nye grene.
Man har så lov til at lege lidt med sådan en stub :)

De fine mønstre man ofte finder under løs bark skyldes barkbiller. Her er det gnav af typografen (Ips typographus).

Midtergangen er gnavet af den voksne hunbille, som med mellemrum har lagt æg i gangens sider. Larverne har så hver især gnavet sig væk fra denne midtergang, og efter nogle centimeters gnav har de forpuppet sig. Som voksne biller har de herefter gnavet sig ud gennem barken, og er fløjet væk.

Disse sære mønstre, som bl.a. kan ses i algelag på træværk, skyldes sneglegnav.
Snegle er forsynet med en såkaldt "raspetunge", som er fyldt med små skarpe tænder. Når en snegl bevæger sig hen over underlagen bevæger den hovedet fra side til side og rasper overfladen af med tungen. Mere om snegle her.


Det ligner en masse små æg, der sidder mellem kogleskællene. Men det er grankoglerust.

Nogle forholdsvis friskfældede træstubbe i skoven ser sådan ud. De er angrebet af en skimmelsvamp (Bispora antennata) som danner sorte ukønnede sporer (konidier) på overfladen. Svampen kaldes ofte "krudtslam". Svampene følger marvstrålerne i træet.
Af og til ses små skivesvampe i krudtslammet. Sammenhængen er ukendt.

Det er stivelsesholdige transportkanaler, som ligger radiært i træets ved. Skimmelsvampene vokser også ind i træet, og flere arter farver træet blåt (blåsplint).
Skimmelsvampe er en samlebetegnelse for mange primitive eller reducerede svampearter.

Men hvad så hvis træstubbene bliver dækket af et hvidt lag stearinagtig beklædning? Hvad er det for noget?
Det er barksvampe, der har levet i den døde stub, og som nu gror ud på overfladen for at danne sporer. Det er altså en slags paddehat.

Teglstensrøde træer. De står i moseområder, og de er som regel kun rødorange på nordsiden. Det er en grønalge, som har et rødt farvestof - hæmatokrom - i cellesaften. Algen hedder Trentepohlia.

Mærkelige mærkelige skægstubbelignende udvækster på døde barkløse træer? Det er resterne efter et svampedyr: Stemonitis. Se her.

Hvide plamager på undersiden af bøgeblade. Hvad er det? - Set i sterelup, ser det ud som ovenfor til højre.
Set i mikroskop ligner det små sække.
I virkeligheden er det små hår, som bøgebladets celler danner. Det gør de ikke normalt, men når miden nedenfor til højre bider i cellerne, begynder de at danne hår. Miderne lever så i skjul under hårene, og de lever samtidig af hårenes indhold. Miden er altså en galmide. Den hedder Aceria fagineus.
Andre galler her.


	Vandet i søer og mosehuller i Ravnsholt Skov er meget brunt og set ovenfra ganske sort. årsagen er, at en stor del af Ravnsholt ligger på tørv. Tørv består af døde plantedele, mest tørvemos - sphagnum - som kun langsomt nedbrydes. De mest tungt-nedbrydelige organiske stoffer kaldes humusstoffer, og de er brune og opløselige i vand. Det er disse stoffer, der gør vandet, og også jorden brun. En alternativ forklaring findes her.

Hvorfor er nogle trastammer mørke i midten?
Det mørke ved kaldes kerneved, og det er meget holdbart. Det er vedkar - som er de rør, der fører vand fra rødderne og op til bladene - der er fyldt op med lignin. Lignin er et meget svært-nedbrydeligt sukkerstof. Kerneveddet gør træstammerne mere modstandsdygtige overfor svampe og storm.
Ikke alle træer danner kerneved. Bøg gør ikke, men eg gør. Dette er en stilk-eg.
Veddet udenom kerneveddet kaldes splint-ved.