|
|
|
Juli 2009 |
|
|
Nu er grankoglerne ved at være modne, og vores egern høster
de friske kogler og tømmer dem for frø. Men af og til findes
kogler, hvor kun de første skæl er pillet af. Hvorfor er de
blevet kasseret?
Kikker man bag skællene ses ingen frø, men masser af små
kugler. Højere oppe i koglen er de sorte. Hvad er det mon? -
Se
her, for en forklaring. |
|
 |
| Gran er blevet fældet i store områder
af Ravnsholt skov, og i de områder, hvor granerne stod på
tør tørv, blomstrer nu
fingerbøl i kolossale mængder. Det er et smukt syn
og humlebierne er glade for blomsterne - men de er meget
giftige! |
|
|
|
Juli 2008 |
 |
 |
 |
|
Iris er en helt
særlig sommerfugl. Den er stor og flyver godt, og den er svær at få
at se, for flyvetiden varer kun et par uger her i juli, og den
flyver mest rundt i trækronerne. Den kan imidlertid godt lide
menneskesved og andre salte sager, så undertiden kan man få dem at
se helt tæt på. |
|
|
 |
| Den ekstremt tørre forsommer sætter sig stadig
spor. Selv om der kommer en byge af og til, dækker de slet ikke
vandunderskuddet i naturen. Billedet ovenfor viser ikke kirsebærsten
på en skovbund, men derimod en brolægning af døde bønnemuslinger i
en udtørret grøft i Børstingerød Mose. |
|
|
 |
 |
| Det gik godt med solsorteungen fra
sidste måned. Efter i 14 dage at være blevet madet med utrolige
mængder kattemad, blev den mere og mere urolig og fløj så hjemmefra.
Den var ikke i bur, men færdedes frit i haven. På venstre billede
sidder den i en cykelkurv - efter eget ønske. |
|
|
Juli 2007 |
 |
|
Ørentvistene har det fint med den evige regn. De
trives i fugtigt vejr, og der er mange af dem for tiden.
Til venstre ses et nydeligt ungt par af Almindelig
ørentvist. Det er hunnen til venstre. Hun vælger helst
en partner med en stor tang, så hannerne er mere
veludstyrede end hunnerne.
Men føler hun mon noget, når hun vælger? Synes hun at
den er flot, den store tang? Bliver hun ligefrem
forelsket?
Eller sker valget helt automatisk. Er hun blot en
instinktmaskine, som slet ikke er i stand til at opleve?
Ingen ved det. Evnen til at opleve er et mysterium. Vi
forstår ikke sammenhængen mellem elektriske impulser i
nervesystemet og den subjektive oplevelse, og der findes ingen måde, hvorpå vi kan
undersøge om andre væsener har denne evne. Med mindre vi
da kan spørge dem - og det går ikke med ørentviste. |
|
|
|
 |
Myrerne har problemer med sommervejret. Millioner af håbefulde
jomfruelige prinsesser og prinser er klar til deres bryllupsflugt,
men vejret duer ikke. Det skal gerne være stabilt højtryksvejr under
flyveturen, for en byge klasker de vingede myrer til jorden. En
regndråbe er meget tung at få i hovedet for en myre! - Så her i juli
er bryllupperne blevet aflyst gang på gang.
Her er det
Gule engmyrer, der er klar til at aflyse et bunkebryllup. |
|
 |
|
27. juni. Bliver der mon en ende på regnen? Brydes der endelig et
hul i skydækket? Får vi sommervejr i sommer? |
|
 |
 |
11. juni. - Vand, vand, vand. Juni
var den vådeste måned i over 100 år, og juli er startet lige så
vådt.
Søen ved vestre hus er gået over sine bredder, og stierne i
Børstingerød Mose kan kun bruges med waders. |
|
|
Juli 2006 |
|
 |
Den varme, tørre
sommer har været helt fantastisk for
sommerfuglene. Aldrig har jeg set så mange!
Til venstre er det en Storplettet
Perlemorssommerfugl
(Issoria lathonia)
og nedenfor en Nældesommerfugl
(Araschnia levana)
i sommerdragt. |
|
 |
|
|
|
Nedfaldsmyrer |
|
|
 |
 |
19 juli har været
den helt store
myre-sværme-dag. Netop denne varme, solbeskinnede dag valgte
de fleste sorte havemyrer at sende deres unge prinsesser til
vejrs for at parre sig, og millioner af myrer har sværmet under
solen. Bagefter dør hannerne, mens de unge dronninger brækker
deres vinger af, hvorefter de er klar til at starte et nyt
samfund. Men der er millioner af dem, og det vil kun lykkes for
ganske få.
Øverst ses en ung håbefuld dronning og en død han. |
|
|
 |
De
spindemøl, som i juni
afløvede mange buske - bl.a. hæg - klækker her i starten af juli
fra store fællesspind. Det er nogle nydelige små prikkede møl,
der lader sig falde som sommersne, hvis de føler sig truet.
Stammen på den gamle hæg på billedet er helt klædt i hvidt af
spindemøl-larvernes spind. |
|
 |
 |
| Så har der været
Nørder i skoven igen. Denne gang har de filmet egern.
|
|
|
 |
 |
| Bøgehækkens blade
krøller, og kikker man på undersiden, er bladene fyldt med
hvidt, loddent, klistret fnuller. |
 |
Det er bøgebladlus,
der er på spil.
Bladlus trives i varmt, tørt vejr. De har jo
altid snabelen dyppet i plantesaft, så væske kan de
altid skaffe, og i varmt vejr er stofskiftet kvikt,
så de kan føde mange unger - som føder unger, som
føder unger.
Alle disse bladlus er hunner, der formerer sig ved
jomfrufødsel. Nogle har vinger, andre har ikke.
De ser så sære ud, fordi de udskiller voks i lange
tråde. Det gør dem mindre appetitlige for rovdyr. |
|
|
|
Juli 2005 |
 |
 |
|
Mange lindetræer ser
i øjeblikket jammerlige ud, men brune, visne og sammenkrøllede
blade. Det er bladhvepsen Caliroa annulipes, der er på spil. Dens
larver sidder på bladenes underside, hvor de afgnaver alt det bløde
væv, så kun bladribberne og en tynd overhud bliver tilbage. Denne
bladhveps er en sydlig art, så den trives bedst i varmt vejr. Det er
således det gode vejr i juni og starten af juli, der har givet
hvepselarverne optimale vilkår. Der er ingen grund til at sætte
bekæmpelse ind. Træerne skal nok klare sig, og vejret vil måske ikke
begunstige bladhvepsen næste år. |
 |
|
Bladhvepse-larverne ser
således ud, men de er kun omkring 1 cm lange. De ser ud som
om de har en grøn midterstribe, men i virkeligheden er de
gennemsigtige, og det er den fyldte tarm, man kan se. De
udskiller en glinsende slim.
Jeg har ikke nogen billeder af
den voksne hveps, men andre bladhvepse kan ses
her. |
|
|
|
|
 |
 |
| Her i det varme vejr
(11 juli) bider
klægerne. Til venstre er det en guldklæg (Chrysops
relictus) og til højre en regnklæg (Haematopota pluvialis) Begge har
smukke øjne, men det gør ondt når de bider for at slikke blod.
Klæger kaldes ofte for bremser, med det er forkert. Bremser bider
ikke. Læs mere om den slags
navneforvirring her. |
|
 |
 |
| Midt i juli har
Alm.
rovedderkop (Pisaura mirabilis) små unger i ammespindene. Det er
kuppelformede spind i toppen af græs og urtevegetation, i hvilke de
mange små edderkopper klækker af æggene. Hunnen holder vagt uden på
spindet. |
|
|
I starten af juli -
her er det d. 3/7 - går de små tudser på land. Det sker nogenlunde
samtidig for dem alle sammen, så i et par dage myldrer de alle vegne omkring søer og
moser. Det er mere sikkert for den enkelte, at der er så mange
samtidig. Rovdyrene kan simpelthen ikke æde dem alle.
Læs mere om
skrubtudser
her. |
 |
|
|
 |
|
Når solen skinner
sværmer hundredevis af små kønne
vandnymfer
over vandhullet ved
Vestre Hus for at lægge deres æg. De blå er hanner, og de holder
alle en mere grålig hun i et fast greb om nakken, mens hun lægger æg
i vandet. Derved forhindrer de andre andre hanner i at komme til at
parre sig med hunnen. Om aftenen slipper de dog grebet, så det vil
oftest være en ny han, der griber hunnen om morgenen. Han skraber så
tidligere hanners sæd ud med et særligt redskab på sit
parringsorgan, anbringer derefter sin egen sæd - og holder fast på
hunnen resten af dagen. - Hunnen befrugter æggene med sæden
efterhånden som de bliver lagt. Mere om guldsmede
her. |
|
|
 |
Det kan godt være,
at vi nyder sol og varme. Men solsorteungerne på den beskyttede
plads under tagudhænget, de har det godt nok varmt!
Det er solsortenes andet kuld- og de kan sagtens nå et kuld mere i
år. |
|
|
Juli 2004 |
| 15/7 - Intet
er så skidt, at det ikke er godt for noget. Denne rekordvåde sommer har
været god for både svampe og snegle - hvilket egentlig er en kedelig
kombination ................ |
|
 |
 |
 |
|
Sneglene har ikke
efterladt meget af denne Karl-Johan. |
Men der kan nu også
findes fine svampe - og det er nu, de er fremme! |
Denne Karl-Johans
mærkværdige fordeling mellem hat og stok skyldes angreb af en
snyltesvamp. |
|
|

|
14/7 - Regn eller ej -
hindbærrene er modne nu, og der er masser af dem.
Den lille edderkop på det højre hindbær hedder Broget springedderkop (Evarcha falcata) -
og den skal nok være væk, når bærret bliver plukket! |
|
 |
Flagermuseungen Gollum
her er det særeste plejebarn Vestre Hus nogensinde har påtaget sig at
flaske op. Han får modermælkserstatning i en dukkesutteflaske ca. hver
tredje time. Også om natten. Han er i dag - d.7 juli - 14 dage gammel og
klarer sig fint.
D.10/7 døde Gollum desværre. Det er ikke så let at få så små dyreunger
til at overleve, bl.a. fordi mælkens sammensætning har afgørende
betydning. |
|
|
Juli 2003 |
|

|
|
I øjeblikket klækkes
jagtedderkoppernes unger, hvorefter de forlader den ægkokon deres
moder længe har slæbt rundt på og indtager deres pladser på moderens
ryg.
De får dog ikke noget mad, sålænge de sidder her, så når de bliver
sultne må de forlade deres familie for at klare sig selv.
Læs mere om
edderkopper
her. |

|
|
|
|
Juli
2002 |
|

|

|
|
Sommerskoven er mørk |
- og meget grøn! |
|

|
|
 |
Bålhytten har
længe været et stort ønske - og nu står den der :-) |
|
|
JULI 2001
|
|

|
 |
|
Skovens mange stålorme samles gerne i
kompostbeholderen ved Vestre Hus, hvor der er lunt, fugtigt og masser af
lækre spiselige orme.
Stålormene her er højdrægtige hunner. De føder som regel i august.
|
|
|
 |
Det er nu - omkring midten af juli - de
pibler frem, kantarellerne. Og det ser ud til at blive et godt år.
|
|
|
 |
|
Hvor brændenælder
står i sol, vil man ofte kunne finde sommerfuglelarver. Her er det
larver af dagpåfugleøje.
Larverne kan sagtens bringes hjem og holdes i et lille terrarium.
Ved daglig fodring med friske brændenældeblade vil de hurtigt
forpuppe sig, og efter et par uger klækkes til de skønneste
sommerfugle. |
|
 |
|
|
Nu blomstrer
kaprifolien - som på dansk hedder gedeblad - overalt i Ravnsholt
Skov. Da den bestøves af natsommerfugle (bemærk det lange kronrør
og manglende landingsplads) spreder den dog kun sin livsalige duft i
skumring og daggry. |
|
  |
|
Fingerbøl
og bølget
bunke blomstret nu mange steder i skoven. Fingerbøllen er smuk, men
forræderisk giftig. Man bør lade den stå og nyde den på stedet. Billedet
til højre viser en tidlig morgen på Lerbjerg. |
|