Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Februar 2010
På skovens grene kan man finde store sneslanger. De opstår hvor solen rammer sneen og smelter den og gør den tung, mens den sne, der ikke rammes af solen stadig er frossen og holder sammen på det hele.
Fuglene er sultne. Skovskaderne kommer så snart der serveres jordnødder. De tømmer hurtigt foderbrættet, for de gemmer kernerne af vejen. Ligesom sumpmejser og spætmejser, der også hamstrer. Men det er fugle som gærdesmutte og fuglekonge, der virkelig lider nød. De spiser kun småinsekter, og dem er der dæleme ikke mange tilbage af i denne vinter. De fleste af disse fugle dør.

Rådyrene er sultne. De spiser knopper fra træer og buske, og de spiser skudspidser på gran. Og så gennemroder de skovbunden som her i bøgeskoven foran Vestre Hus. Det er bog de finder og æder her.
Vinteren trækker ud, og der er rigtignok sne på den gamle rede ved Allerød Station, men lyset fortæller husskaderne, at det er tid at komme i gang med reparationerne. Foråret er på vej!
 

Isen dækker søerne og sneen dækker isen. Hvordan mon fiskene har det dernede?

De har det meget, meget skidt! Isen forhindrer luftens ilt i at blive opløst i vandet, og når sneen ligger tykt, bliver der mørkt i vandet, så algerne heller ikke kan lave ilt. Så kvæles fiskene. Ovenfor er det skaller, der snapper efter luft i en våge. Våger er der bare ikke mange af.
Skaller i en våge - som sild i en tønde. De store fisk har også problemer. Her en gedde.

Ugen efter var det hele slut. Vågen var lukket og isen fuld af døde fisk.
Det gør dog ikke noget, at fiskene dør i de mindre vandhuller, da det giver padderne bedre levevilkår. Fiskene overlever i større søer, og spredes så atter derfra. Deres æg kan sidde i vandfugles fjer.
Februar 2009
Endelig blev det muligt at gå på sporjagt. Det er altid spændende. Masser af fodspor kan ses her.
Her er det et rådyr, der frygtløst er travet ud over søen med grødis på overfladen.
Det store spor her til højre - det er fra en fiskehejre.

Den 2. februar er det kyndelmisse. Ordet er en forvanskning af "kandelabermesse" - eller lysmesse. Datoen ligger midt mellem 1. november og 1.maj, og kyndelmisse skulle være vinterens midtpunkt, hvor man gerne skulle have halvdelen af dyrenes vinterfoder tilbage.
Men vi ved jo alle, at vinteren kan trække ud og vare meget længere end forventet - og hvad så?
Jo, dagen efter kyndelmisse, den 3. februar, ligger blæsemisse. På blæsemisse kan man lægge et bundt hø eller halm på husets trappe, og blæser det ned, så kan man ånde lettet op. Så trækker vinteren ikke ud.

Jeg må desværre meddele, at høet på trappen blev liggende, hvor det blev lagt i år. Så vi får en lang vinter - hvis den ellers overhovedet kan tage sig sammen til at komme i gang.
Februar 2008

D. 25. februar lå 4 sorte hugorme og solede sig ved Grønnemose i Tokkekøb Hegn, og flagspætterne trommer på træerne. Det er deres måde at markere territoriet på, og de vælger gerne udgåede bøgetræer at tromme på. De giver god resonans. - Nu er det forår.

Selv om vinteren er særdeles mild, så er silkehalerne stadig hos os, for der er ingen mad til dem i Sverige, Finland eller Rusland, hvor de kommer fra. Her sidst på vinteren er der dog ikke mange bær tilbage til dem her. Men de æder gerne æbler. - Silkehalerne bliver dog ikke fulde. det er en myte.
Mildt vejr næsten uden nattefrost har gjort det nemt for Anna at passe sine 5 kyllinger. De her det fint under mors skørter.
I lavtliggende områder har muldvarpene været ekstremt aktive denne vinter. De dybe gangsystemer, som muldvarpene normalt bruger om vinteren for at undgå frost, ligger simpelthen under vand Så muldvarpene har måttet bygge nye gange, lige under jordoverfladen.
Februar 2007

Der kom en del sne sidst i februar, og den kom meget pludseligt. Pavillonen foran Vestre Hus brød sammen, men huset klarede sig..........
I de sidste dages snestorm har mange  haft brug for hjælp fra Falck, men i dette tilfælde var det nu falken, der havde brug for hjælp.
Den blev indbragt på Lynge Skole, stærkt afkræftet og  med et alvorligt brækket ben.
Jeg var desværre nødt til at aflive den lille tårnfalk, for den havde ingen chance for at overleve. Den blev senere udstoppet.
Ingen kender vinteren, før bøgen springer ud! - Den 21. februar satte det pludselig ind med snestorm og frost. Trafikken er sat i stå og naturen er sat på standby.

Vådt, vådt. vådt, vådt. Det synes at have regnet hele denne vinter. Man kan snart kun kikke efter gryffer.

I Ravnsholt Skov ligger mange områder, der før var dækket af rødgran, stadig åbne efter stormfaldet i januar 2005. Nu kan man se, at mange af de stående graner i den omgivende skov taber barken, skønt de stadig bærer nåle.
Det skyldes barkbillen Typografen (Ips typographus). Denne bille - og dens larve - lever normalt i barken af svækkede eller døde rødgraner. Men er der rigtig mange - fordi de har kunnet mæske sig i stormfældet træ - kan de også angribe raske træer. Og disse træer dør, når deres bark bliver ødelagt, for i barken sker transporten af stoffer mellem top og rod.
 

Kikker man under den løse bark, finder man de små, hårede typografer. Larverne finder man kun forår og sommer.

Flyvende admiraler i februar. Så har man set det med! Men d. 3/2 - dagen efter kyndelmisse - strålede solen, og vejret var særdeles forårsagtigt. Og det fik altså admiralerne frem.

Admiralen (Vanessa atalanta) overvintrer ellers ikke normalt i Danmark. De andre takvinger (dagpåfugleøje, nældens takvinge og sørgekåbe) sætter sig på beskyttede steder og tilbringer vinteren i hvile (diapause), men admiralen flyver normalt mod syd om efteråret. Dens unger vender derefter tilbage til os sommeren efter. Men en del admiraler har altså valgt at overvintre hos os, og at slikke solskin på denne varme vinterdag.
Februar 2006-2002 klik her.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Næste måned