|
|
 |
April 2011 |
 |
|
|
 |
 |
| 30. april. Efter en helt
overdådigt sommerlig april, er skoven ganske grøn. Selv egen er
sprunget ud. Forunderligt efter sådan en hård vinter. |
|
| Advarsel. Er du sikker på, at du kan kende
ramsløg? |
 |
Her på det sidste vil alle smage
ramsløg, og jeg bliver ofte spurgt, om der gror ramsløg i Ravnsholt.
Det gør der ikke. Ramsløg kræver rig muld, og det er der ikke i
Ravnsholt Skov.
Men der gror en anden urt, som danner
store bestande, og hvis blade ligner. Det er den dødeligt giftige
liljekonval. Tag ikke fejl. Ramsløg lugter kraftigt af hvidløg, når
man river et blad over. - Der gror i øvrigt ramsløg i Eskemose Skov
i Birkerød. |
|
I april
bygger solsortene deres første reder. Det er dog ikke let
for dem at finde beskyttede steder før løvspring, og de
første reder bliver ofte plyndret af skader og skovskader. -
En hylde tæt under et tagudhæng eller et tag i et udhus er i
høj kurs, men det kan være svært at få reden til at blive på
plads. Solsortene i spejderhytten til højre opgav til sidst
at få den til at balancere under taget.
Det er faktisk ret let at finde
solsortenes reder på en tur i skoven. Hvis solsortene lister
stille væk i stedet for at skræppe op, når man forstyrrer
dem, så er de som regel ganske tæt på rede. |
 |
|
|
 |
|
 |
 |
 |
| Det er i den grad
redebygningstid her i april, og mange fugle sætter stor pris på at
kunne fore reden med blød og isolerende uld. Hundehår, fåreuld eller
lidt gammelt pelsværk anbragt i lidt kyllingenet eller lignende vil
blive modtaget med stor entusiasme. |
|
 |
 |
| I starten af april begynder de
hulrugende fugle så småt at bygge rede. På vestre hus er vi så
heldige, at en spætmejse er flyttet ind i en kamerakasse. Dermed
mistede et par musvitter et redested, men det fandt de sig ikke bare
i. Musvitten på billedet ovenfor til højre har sneget sig ind i
kassen mens spætmejsen var ude, og den hærger reden totalt. Havde
der været æg i reden, var de blevet knust. Se en lille film
her. |
|
|
April 2010 |
|
|
|
Her i april kan man se små insekter, der
drøner hen over rolige vandflader med svirrende vinger. Det er
dansemyggehunner, der lægger æg. |
 |
|
Aprilvejr. 21 April 2010. Anemoner og kraftig
sne. |
|
|
 |
 |
| 14.
april står anemonerne i fuldt flor. Når man plukker en
buket, kan man samtidig kikke efter anemonens knoldskive (Dumontia
tuberosa). Det er en lille fræk skivesvamp, som snylter på
anemonens jordstængler. |
|
|
|
|
|
April 2009 |
|
 |
 |
|
Både bøg og eg og alle
frugttræer er sprunget ud med utrolige mængder blomster i
år, formodentlig på grund af den varme sommer sidste år,
hvor blomsterne blev dannet. Det bliver nok et fantastisk
frugtår i år. |
|
 |
|
Den 26. april hørte jeg den første gøg i
Børstingerød Mose. Det er tidligt. Normalt kommer gøgen i den første
uge af maj. Desværre hørte jeg gøgen fra nord, hvilket
ifølge svensk folketro skulle være et dårligt varsel:
Østergøk er trøstergøk, vestergøk er bæstagøk, norrgøk er
sorggøk, sørgøk er smørgøk.
Endnu
tidligere var bøgen dog i år. Den sprang ud allerede midt i
april. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
| Den
13. april er både de
butsnudede og de
spidssnudede frøer næsten færdige med æglægningen, så det er
nu, hvis man skal finde ægklumper til undervisningsbrug. På
billederne herover er det butsnudede frøer. Deres kvækken lyder som
en knagen. |
|
 |
 |
| Her
er da ikke noget at se, ud over visne blade på skovbunden - jo
minsandten, en anderede med 7 æg. Gråanden lægger ofte sin rede
på usædvanlige steder langt fra vand. Anden lægger et æg om dagen,
og begynder først at ruge, når reden er fuld. Indtil da dækkes
æggene, når anden forlader reden - og så er den umulig at se. |
|
|
Videre tilbage: april
2008-2007 klik her |