maj

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Maj 2010


På dette stykke af Vestre Hus' facade er der 3 fuglereder. Musvitter i kamerakassen, solsort på hylden og rødhals i plastkassen.


Så er der dyreunger overalt derude. Her er det rådyrlam og en sangdrosselunge. Lad dem være. Deres mor ved, hvor de er.

Ræven gravede sig ind i skuret i Kristi himmelfartsferien og åd hønen dér og hendes 4 kyllinger.
Heldigvis er der stadig 8 kyllinger i hønsehuset, med 3 mødre, og der kan ræven ikke grave sig ind, for der er fliser under.

En tur i skoven og opstilling af spionkamera afslører, hvorfor ræven er blevet så modig. Der er store hvalpe i rævegraven ved rævebøgen. - Her lå også mange tomme mejsekuglenet. En af ræveforældrene vandrer åbenbart helt over i villakvarteret på den anden side af Nymøllevej for at hente fedtguf til ungerne.

På Vestre Hus er der skrukhøns og kyllinger. Det er forår.

Og også i naturen bygger fuglene rede og ruger på æg alle vegne, for nu kommer den føderige tid..

Solsortene begynder at yngle tidligt, men det er frygtelig svært at finde egnede, beskyttede redepladser tidligt på året, så man ser solsortereder de særeste steder. - De fleste af disse reder bliver plyndret, og godt det samme. De senere reder klarer sig bedre.

Væltede træers rodkager er yndede pladser for solsortereder her før verden dækkes af løv. Prøv at kigge efter :-)

Her til venstre ses mit skrivebord på Vestre Hus. Til højre for computerskærmen står en miniprojektor, som viser film fra redekassen udenfor kontoret. En musvit ruger her på 9 æg. Det er yderst hyggeligt at følge med i.

Gråænder fordeler sig og bygger rede alle mulige mystiske steder. Ofte langt fra vand, for at undgå rovdyr.
Pludselig landede en gråand på carporttaget ved vestre hus, og lidt efter landede hendes andrik.

Knopsvanerne bygger rede i søerne. De river totter af star og dunhammer løs fra bredden og kaster det op på den store rede

Maj 2009


Gærdesmutten elsker stolpehjørnerne, hvor den lige kan kile sin lille lukkede rede ind. Den får ikke lov i bålhytten, for så kan den ikke fodre, når der er bål. Men nu har den fundet et sted ved hovedindgangen. - Det er hannen, der bygger rederne, som han derefter prøver at få hunnerne til at flytte ind i.


De små rålam bliver født og lagt alene i skovbunden for tiden. De kan i starten ikke følge med deres mor rundt, så de ligger blot på jorden og stoler på deres camouflage. - Og selv om camouflagen ikke altid er ganske perfekt, skal man endelig ikke røre dem. Deres mor ved, hvor de er, og kommer og giver dem mælk ..... hvis vi holder os væk.

Så er der 5 små nuttekære sorte kyllinger i hønsehuset. De tilhører Anna, den gode moder. I bunden af hønsehuset er der store kyllinger. De andre høns går løs i haven.

Som snevejr i maj.

Bævreaspen smider sine fnokbærende frø i så store mængder, at luften bliver tyk og jorden dækkes.


Først i maj er det tid at gå på jagt efter hvepsereder, hvis man vil undgå at blive plaget senere på sommeren. På dette tidspunkt er dronningerne alene og kan ofte fanges i boet. Jeg bruger et glas med eddikeæter, som jeg holder op under boet. Denne weekend blev det til et helt glas fuldt. Der er mange i år. De har nydt godt af den varme april.

Maj 2008

Når solen skinner varmt holder skræppe tægerne bunkebryllup på de butbladede skræpper, som står i fuld sol. Efter parringen lægges æg, som klækker til små tægenymfer. Tægeunger er nemlig ikke larver, men små tæger.
Skræppetæger suger saft fra skræpperne.


Her i maj er der direkte fjernsyn fra musvitkassen på bagsiden af huset. De 8 små unger proppes med store larver.

Hvis man her i maj kan finde den plante, der hedder Knoldet brunrod, vil man med stor sandsynlighed også finde disse små klumper i planten.

Selv om man tager dem op i hånden, er det svært at se, hvad det er.
Små frø? Tørre fugleklatter?

Næ, når den folder sig ud, kan man se, at det er en lille aparte snudebille, som gnaver huller i brunrodens blade.

Hvorefter den laver små nye brunrodssnudebillelarver, som gnaver videre.

Ubetænksomhed i maj.

Et alt for stort bål sætter ild i bålhytten.

En pind i et mejsehul. I kassen finder jeg musvitten død på sine otte æg.

Hvilket spild!

Birkerakler. De oprette er hunrakler, de hængende hanrakler. Hver rakle består af mange blomster.
Hunraklerne bliver hængende, når frøene modnes.

I majs første dage eksploderer verden i birkepollen.
Pollen er hanlige kønsceller - plantesædceller - som flyver gennem luften i håb om at falde på et støvfang på en hunblomst af samme art, men helst på et andet træ. Da kun de færreste er så heldige, når de flyver med vinden, må der er mange mange til for at befrugte alle hunblomster.
Hvert pollenkorn har 3 spireporer. Hvis pollenkornet lander på et støvfang spirer det, for at nå den hunlige kønscelle i frugtanlægget på hunblomsten.

Allergi er en overreaktion af vores immunforsvar.
Immunforsvaret er livsnødvendigt. Det reagerer på invasion af fremmede proteiner i vores krop, for det kan være bakterier eller virus, som prøver på at æde os indefra. Men af og til reagerer immunforsvaret alt for kraftigt på ufarlige stoffer - som f.eks. de pollenkorn, vi ikke kan undgå at indånde, når vi trækker vejret i sommerhalvåret. Birkepollen er små, og kommer derfor i tæt kontakt med cellerne i slimhinden i næse og øjne. Derfor bliver mange overfølsomme overfor birkepollen og andre små pollenkorn, mens kun få er allergiske overfor de store pollen fra fyr og gran.


De fleste bøge springer ud i starten af maj, og det sker fra den ene dag til den anden. Når det går så hurtigt, er det fordi en hel lille gren med blade er pakket ind i hver knop. De skal bare pumpes op med vand, for at få fuld størrelse.				Helt anderledes med birk. Hver knop rummer kun et blad, som er ganske lille.

Maj 2007

Når frostmålerlarverne har spist alle egebladene lader de sig sænke ned i tråde og æder så bladene på træer og buske nedenunder egene, for til sidst at fire sig helt ned på jorden. Her kan man for tiden finde dem i så stort antal, at selv solsortene har droppet regnormejagten. De samler grønne larver i stedet.
Larverne trækker også andre arter til. Således ser man mange snyltehvepse på jagt mellem bladene.

Der høres larm fra vandhullet ved Vestre Hus. De grønne frøer begynder deres ynglesæson nu, og hannerne kvækker larmende. De hvide balloner er kvækkeposer.

Midt i maj begynder skovmyggene at stikke for alvor. Mange klækkede godt nok allerede i starten af måneden, men i starten lever både han og hunmyg af nektar.

Hannerne - det er dem med de sære lodne palper her ovenfor til venstre - danner småflokke om aftenen, hvor de opsøges af hunner. Efter parringen dør hannerne, mens hunnerne påbegynder deres blodsugende levevis. Blodet skaffer proteiner til æggene.

Prinsessehønsene er ikke skruk, så de sover på deres pind.
Det er Snehvide, Askepot og Guldlok.

Hønen herover til venstre hedder Anna, og hun er skruk!
Det vil sige, at hun har stor trang til at ruge, men da jeg ikke har nogen hane, var det fra starten spildt arbejde. Derfor tog jeg et smut til Barresøgård, hvor Lars lånte mig en redefuld æg.
Nu får vi så se, om Anna kan få dem ruget ud. Det tager 3 uger, og æggene kom under hende d. 15. maj.

Så er de her igen, frostmålerlarverne, over det hele. Går man tur under egetræerne bliver man helt spundet ind i deres tråde. Disse larver er særligt glade for egeblade, og de afløver gerne træerne helt. De æder dog også meget andet, og når de firer sig ned fra de nøgne egetræer æder de gerne det meste af, hvad der står under træerne. Men mejserne er vældigt glade for at fodre ungerne med disse larver, og egetræerne får såmænd nye blade.


I april og maj blomstrer de hvide buske. Først mirabelle, så slåen og kirsebær, og til sidst hægen, med de lange blomsterklaser og den livsalige duft. Hægen kaldes også majtræ, og den står i blomst 1. maj - hvert år.

Maj 2006-2001