Aftensværmere (Sphingidae)

Aftensværmerne er imponerende store, smukke natsommerfugle. Larverne er forsynet med en torn i bagenden og opfører sig undertiden ejendommeligt. - På engelsk kaldes disse sommerfugle for hawkmoth: Høgesværmere.

Snerresværmer (Hyles gallii). Smuk, smuk sværmer!
Dueurtsværmer.

   
Dueurtsværmerens (Deilephila empenor) larve imiterer en slange ved at puste forkroppen op og vise sine øjenpletter, mens den svajer fra side til side. Dens rigtige hoved er trukket ind i forkroppen. Den kan variere i farve som vist ovenfor.

Til højre ses puppen, og nedenfor den smukke, dueurtfarvede sommerfugl, som netop har forladt puppehuden.
Larven lever på forskellige dueurter, såsom gederams. Den lever dog også på kærmysse.

Bemærk, hvordan dueurtsværmeren har samme farve som en af sine værtsplanter: Lodden dueurt. Måske giver det hun-sommerfuglen en vis beskyttelse, når hun lægger æg.
Poppelsværmer (Laothoe populi). Den voksne poppelsværmer har røde bagvinger, som den viser, når den forstyrres. Ovenfor larven,, der lever på poppel og pil. Nedenfor til venstre forvandlingen fra larve til puppe. Det tager et par dage og foregår normalt i jorden.
Aftenpåfugleøje. (Nedenfor)  

Aftenpåfugleøje (Smerinthus ocellata). Når den forskrækkes klapper den forvingerne til side og viser sine store øjenpletter. En uhyggelig oplevelse!
Fyrresværmer (Hyloicus pinastri). Her ses en nyklækken fyrresværmer, som folder vingerne ud ved at pumpe luft i dem. Fantastisk, at det lykkes! - Men den skal altså heller ikke pakke dem sammen igen.
 

Dødningehovedsværmeren (Acherontia atropos) lever faktisk i tropisk Afrika, men det er en kraftfuld træksommerfugl, som af og til kommer helt til Danmark. Den voksne sommerfugl trænger ind i bistader, hvor den udsuger honningcellerne med sin korte, kraftige snabel. Den kan gøre sig "usynlig" for bierne, ved at udsende en lugt af bi. Alligevel bliver den af og til opdaget og stukket ihjel.
Dens bagkrop og dens bevægelser er i øvrigt ganske biagtige.

Brystets dødningehoved er ikke beregnet til at skræmme. De sorte og brune farver gør sommerfuglen ganske usynlig mod jord eller bark. Det er camouflage.
Dødningehovedsværmeren starter imidlertid som er ganske lille æg, som lægges på forskellige planter bl.a. kartoffel, liguster og jasmin.

Af ægget klækkes en lille grøn larve med et mægtigt sort horn i bagenden.

Larverne æder sig kæmpe store på en måneds tid. !2-13 cm lange. De skifter hud flere gange.
Hornet i bagenden bliver til denne knudrede "hale"

Så kravler de under jorden, hvor de forpupper sig. Til højre en håndfuld mumiepupper.
Efter en måneds tid kommer den voksne sommerfugl frem.
Ligustersværmer (Sphinx ligustri) - smag lige på det videnskabelige navn. Det er et af de flotteste :-)
Ligusterlarven er ligusterhækkens pryd, men den findes også i andre buske, bl.a. syren og spirea. Den er kæmpe stor og fantastisk i farverne. Man skal lede efter den i august, hvor den er stor. Den sidder et stykke oppe i hækken på en afbladet gren.
 
Ligustersværmeren graver sig i august-september ned i jorden, hvor den laver en lille hule. Efter en uges tid smider den sin larvehud og åbenbarer en fantastisk mumiepuppe indeni. Den krøllede tud er en skede for sugesnabelen.
Puppen overvintrer i jorden og klækker som sommerfugl næste forår.

Andre Natsommerfugle

Målere Aftensværmere Glassværmere Køllesværmere Penselspindere Spindere o.l. Ugler Småsommerfugle
Mest spinkle, dagsommerfugle-lignende dyr Meget store natsommerfugle Klarvingede og dagaktive Flotfarvede og dagaktive Lodne med mærkelige larver. Ofte lodne. Klapper vingerne sammen Mest brune og flade De små er samlet her.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet