Spindere

Spindere i bred forstand

Tandspindere (Notodontidae)

Mest middelstore sommerfugle med pels. Larverne ser tit aldeles mærkelige ud.

Måneplet (Phalera bucephala)


Månepletsommerfuglen lægger mange æg samlet på blade af forskellige buske og træer, og larverne holder sammen fra starten. De beskyttes i nogen grad af deres giftige udseende, med klare sort-gule advarselsfarver. - De spiser bladet helt op, før de begiver sig på rejse for at finde et nyt blad.

Ofte vandrer de ganske langt, før de beslutter sig for at gøre ophold.

Men verden er også fuld af farer for en lille larve. Torntægen lader sig ikke skræmme af skrappe farver, og den kan forfølge den lille flok fra blad til blad og udsuge mange larver.
De larver, der overlever bliver imidlertid ganske store (4-5 cm) og iøjnefaldende, og de dropper sammenholdet.

De fuldt udviklede månepletlarver kravler ned på jorden for at forpuppe sig i overfladen, og man opdager dem tit, når de vandrer omkring for at finde et egnet sted.

Hvis man prikker til sådan en larve rejser den halen truende. Det er altid en fordel, hvis en angriber tager fejl af enderne.

Læg mærke til hullerne ned langs kroppens sider. Alle insekter har den slags huller. De hedder spirakler, og de er indgangen til insekternes åndedrætssystem.
Insekter har ikke lunger, men et fint netværk af luftrør, som forgrener sig i hale kroppen og forsyner kroppens organer med ilt. Spiraklerne er indgangen til dette system.

De overvintrer som pupper og klækkes næste forår. Den voksne måneplet er ikke nem at se, for den ligner en lille kvist. Men den kommer ofte til lys.

Larve af Bøgespinder (Stauropus fagi). Den kaldes Skovdjævel. Hvem tør spise sådan en? Bøgespinderen selv - til højre - ser mere spiselig ud, hvis man ellers kan få øje på den......

Kamelspinder (Ptilodon capucina)

Kamelspinderens larve ser helt almindelig ud,når den bare sidder og gnaver blade, men hvis man skræmmer den, kan den også se ganske farlig ud.


Kamelspinder som voksen	Porcelænsspinder (Pheosia tremula)

Her nogle andre tandspindere. De har tit ret sjove frisurer.

Clostera pigra

Zigzigspinder (Eligmodonta ziczac)

Palpetandspinder (Pterostoma palpina). En sær lille sommerfugl, som ikke er nem at få øje på, hvis den sidder på en kvist.

Nolidae

Bena bicolorana. Kaldet Olsen.

Til højre larve og kokon af Pseudoips prasinana - kaldet Lille Olsen.
Larven har sjove fødder.

Bjørnespindere (Arctiidai)

Brun bjørnespinder (Arctia caja) er en stor sommerfugl. Den er giftig, og når den forstyrres viser den advarselsfarverne på sine bagvinger - eller blot sin røde nakke, hvorfra der udskilles ildesmagende væske. Men disse advarselsfarver kan flagermus jo ikke se om natten, så bjørnespinderen råde også over lyde i flagermusenes frekvensområde, så de også kan blive advaret, inden det er for sent.

Kanelbjørn (Phragmatobia fuliginos) er en lille fætter.

En iøjnefaldende spinder er Hvid Tigerspinder (Spilosoma lubricipeda) her til venstre. Det er dens larve ovenfor. Man skal i øvrigt passe lidt på med at håndtere lodne larver. Deres hår er ofte giftige, og nogen får udslæt af dem.

Natpåfugleøjer (saturniidae)

Dem har vi ikke mange arter af i Danmark, men mange store tropiske natsommerfugle tilhører denne familie.

Aglia tau - sømplet - flyver gennem skoven i forsommeren, hvor man ofte blot ser dens hurtige, målbevidste flugt mellem træerne. Det er selvfølgelig hannerne, der søger efter hunner.
Det er en sommerfugl, der står mit hjerte nær, fordi den deler navn med min yngste søn (Tau).

Aglia taus store grønne larve lever på bøg og eg. I august lader den sig falde til jorden, hvor den forpupper sig mellem visne blade.

Nyklækket tau-hun. Det er hende, han flyver efter.

Lille natpåfugleøje (Saturnia pavonia). En stor, flot sommerfugl.
Her er det en hun, hannen har kamformede antenner.

Ægte spindere (Lasiocampidae)

Lasiocampiderne er oftest gedigne sommerfugle i brune farver. De har ingen sugesnabel.
Larverne er lodne og vækker tit opmærksomhed. De bør omgås med forsigtighed, da hårene kan give udslæt.

Brombærspinder (Macrothylacia rubi)Brombærspinderens larve bemærkes ofte, fordi den er stor og iøjnefaldende, almindelig og meget lodden. Den findes på mange forskellige planter, men larverne kan normalt kun overleve på den plante, de er startet med at æde. Brombærspinderæggene øverst til venstre er lagt på Rynket rose (Rosa rugosa). Ovenfor til højre den spæde larve, og her til venstre den udvoksede larve. Denne art overvintrer som larve.

Her ses den voksne brombærspinder. Hannen til venstre med de buskede antenner, og hunnen nedenfor.

Vanddrikker - eller græsspinder (Philudoria potatoria). Larven lever på græs nær vand - ofte tagrør. Og den vækker opsigt, for den er stor. Den drikker dug af stråene.
Den voksne sommerfugl er ret nuttet. Især hannen - nedenfor - med de fine antenner. Med dem lugter han sig frem til hunnen - nedenfor til venstre.

Ringspinder (Malacosoma neustria). Navnet skyldes at sommerfuglen lægger sine æg i en kreds omkring en gren af foderplanten. Larverne laver sammen i et fællesspind på forskellige buske.
Sommerfuglen til højre gør klar til at flyve. Den ryster vingerne for at opvarme flyvemusklerne.

Halvspindere - vi har kun to arter, men de er markante og almindelige. Larverne ses også tit.

Klyngerspinder (Habrosyne pyritoides). Sært navn. Men klynger er blot et ældre navn for brombær, som larven lever på.

Rosenplet (Thyatira batis). Flyver almindeligt i juli.

Andre Natsommerfugle
Målere	Aftensværmere	Glassværmere	Køllesværmere	Penselspindere	Spindere o.l.	Ugler	Småsommerfugle

Mest spinkle, dagsommerfugle-lignende dyr	Meget store natsommerfugle	Klarvingede og dagaktive	Flotfarvede og dagaktive	Lodne med mærkelige larver.	Ofte lodne. Klapper vingerne sammen	Mest brune og flade	De små er samlet her.

Tilbage til hovedsiden

Tilbage til dyrelivet