Oliebiller

Oliebiller er nogle meget ejendommelige biller, som vækker opmærksomhed når de tidligt om foråret kravler rundt på solvarme steder. Det er hunnerne, der er enormt fede. De er fulde af æg, og de lægger omkring 1000 af gangen i huler i jorden. De mange æg er en nødvendighed, for larverne går en meget usikker fremtid i møde. De kravler op i blomster, hvor de griber fast i hvad som helst, der kommer forbi. Er de heldige, får de fat i en enlig hunbi og flyver med denne til dens larvekammer. Her æder den først biægget og derefter honning og pollen, der var tiltænkt bilarven. Undervejs skifter den hud nogle gange, hvorved den totalt skifter udseende, og kommer til at ligne en torbistlarve. Til sidst forpupper den sig, for næste år at komme frem som færdig oliebille.
Navnet skyldes et olieagtigt forsvarsstof. Til højre er det en hun af Sort oliebille: Meloe proscarabaeus.
Sort oliebille kan bl.a. kendes på forbrystets og hovedets grove mønster. Blå oliebille er glattere og forbrystet har et indhak bagtil, mens det hos dn sorte er lige afskåret. Begge arter har et blåligt skær, men det er normalt kraftigst hos den blå.
Blå oliebille: Meloe violaceus Sort oliebille: Meloe proscarabaeus
De blå oliebiller nedenfor er fotograferet ved lergraven i Tokkekøb Hegn. Den Blå oliebille ses ofte i løvskov og er den almindeligste i Nordsjælland.
Oliebillehanner har knæbøjede antenner, med hvilke de griber fast om hunnens antenner under parringen.

Her er det en han, hvilket kan ses på de knæbøjede antenner. Begge køn er store. De voksne biller æder alle mulige planter og de æder meget.
Hvis man generer oliebillerne kan de knække leddene, så der trænger en giftig, olieagtig, væske ud gennem en pore. De refleksbløder. Det kan mariehøns også. - Så gider ingen æde den.
Denne væske er meget giftig, og man skal undgå at få den på huden. Den indeholder giften cantharidin, som kan forårsage vabler og grimme sår på huden.
Giften er også farlig at indtage. Det er den samme gift som findes hos Spansk flue. Den har været brugt som afrodiciacum, da den bl.a. medfører erektion, men erektionen skulle være smertefuld, og giften kan være dødelig.
 
Her ses de ejendommelige nyklækkede oliebillelarver, som man kan finde i blomsterne i april måned, på de steder hvor der er oliebiller.
De kaldes triunguliner. Oprindeligt anede man ikke, hvad det var for nogle. Man troede, at det var en slags lus.
Når de er sorte er de larver af Blå oliebille.
 
     
  Så snart billelarverne opfatter en rystelse forbereder de sig på at gribe fat i en landende bi.
Her er rigtigt mange samlede i samme blomst, så de griber fat i hinanden i et mægtigt gruppekram.
 
     
 
     
  De griber fat i alt i håbet om at blive fragtet til et bibo med mad.
Her er det dog blot min tommelfinger.
 
     
     
  En oliebillelarve tæt på så man kan se dens gribeben.  
     
Billederne herunder er links til diverse billegrupper.
Træbukke Løbebiller Torbister Skyggebiller Rovbiller Ildfluer
Smældere   Snudebiller Vandbiller Mariehøns Bladbiller Barkbiller Ådselsbiller  Blødvinger Oliebiller Malakitbiller Andre
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet