Ædespor i skoven -
efter rovdyr I skoven findes ofte spor efter nogen, der
har fået noget at spise, og som har ladet resterne ligge. Her
på siden kan man måske finde ud af, hvem det er, der har været på spil.
I skoven findes ofte
bunker af fjer, hvor rovfugle eller ræve har
indtaget deres måltid. Til venstre er det duefjer, til højre
solsortefjer.
Hvis fjerposerne er
hele, som det ses til venstre, er det en rovfugl - normalt due- eller
spurvehøg - der har plukket fuglen. Er fjerposerne bidt over, er det
ræven, der har været på spil. Til højre er det en mus, der er
blevet plukket. Det er høgens værk. Den spiser
næsten kun fugle, men fanger den en mus, bliver den
behandlet som en fugl - og omhyggeligt plukket.
Undertiden finder man flere rester efter rovfuglenes
måltid. Dueknogler. Dybe næbbid i brystbenet viser
at en rovfugl har spist her. Et helt dueskelet kan
ses
her.
Når rovfugle og kragefugle æder frøer tidligt om foråret -
eller sent om efteråret - efterlader de
æggestokke med æg. Æggene er nemlig omgivet af
gelé, som svulmer ubehageligt op i maven, hvis den
bliver spist. Disse rester kaldes stjernesnot.
Klatten ovenfor til venstre er helt frisk, så man kan stadig tydeligt
se æggelederen, senere sprænger geléen det hele, så det bare er
klumper.
Nedenfor ses en død frø, som er åbnet, men hvor rovfuglen er blevet
forstyrret inden æggene er blevet pillet ud.
Ildere spiser også mange
frøer og fjerner også æggelederne. De efterlader dog
ikke så mange æg, for de bliver ofte slikket op.
Ilderen her er
taget med et automatisk vildtkamera. Ildere i Danmark
lever mest af padder, mens de i England mest
æder kaniner.
I skoven finder man ikke sjældent æg,
som ser ud som dem ovenfor. Så er reden blevet plyndret. Ofte af
skovskader.
Det højre æg - et gåseæg - har dog mærke efter hjørnetænder, så
her er det nok en mink, der har været på spil. Det undrer tit, når vi finder andeæg dybt inde i skoven, men
gråænderne bygger ikke sjældent rede langt væk fra vandet for at undgå
rovdyr. Når æggene så er udruget, traver andemor tilbage til vandet
med ællingerne i hælene.
Uglegylp
findes
lettest om vinteren i høj granskov. Gylpet er altid fyldt med knogler.
Mangler knoglerne, kan der være tale om gylp fra rovfugle, da deres
mavesyre opløser knoglerne.
Det grå i gylpet er musehår. Til højre et fint lille musekranium
fra gylpet.
I de fleste
gylpboller kan man finde et musekranium. Som regel er baghovedet
dog knust, for på den måde dræber uglen sit bytte. Fortænderne i
undermunden er rodåbne og strækker sig igennem hele kæben. På
billedet i midten ses nederst sådan en lang tand.
Til venstre
ses også et spor efter uglens måltid, aftegnet i sneen.
Musen kom hoppende ind fra venstre.
Den fløj derfra.
Grævlinger efterlader mange spor. Ovenfor til venstre har de gravet en
myretue ud for at finde pupper, og til højre er det snudespor, når de
graver i jorden efter orme og insekter. Den slags huller er meget udbredte
omkring grævlingegrave.
Blodspor i sneen og de sørgelige
rester af et rådyr.
Her har ræven holdt ædegilde, men den har ikke selv nedlagt rådyret.
Så stort et dyr kan ræven slet ikke klare.
Rådyret er blevet ramt af en bil, og har slæbt sig ind mellem
granerne i vejsiden. Her er det blevet fundet af den vintersultne
ræv.
Hyppigst sætter ræven
dog ædespor som dem nedenfor, hvor den har fået fat i en spændende
affaldspose og har undersøgt indholdet...
Det er derfor man ikke sætter fyldte affaldsposer foran Vestre Hus!
.jpg)
