Dyrespor

Dyreboer i skoven

Fuglereder kan findes de særeste steder, men de er ofte godt skjult, med mindre de sidder på meget beskyttede steder.

Klik her for at se fuglereder, rederne nedenfor er lavet af pattedyr.

Pattedyr: Det er ikke kun fugle, der bygger rede:
Små runde reder anbragt oppe mellem strå og urter er reder af dværgmus (Micromys minutus). Det er små bitte ægte mus. De ligner gærdesmuttereder, men gærdesmutterne bygger ikke mellem urter.

Og her er det en egernrede. Den sad i et grantræ, tæt ved stammen.
Egern - især hannerne - bygger flere reder, som de overnatter i. De kan også finde på at slå sig ned i uglekasser.
Egernreden har grove grene yderst og en blød foring inderst. Der er ingen ordentlig indgang. Man maser sig bare ind.

Her sidder en egernrede i en birk, men egernet bygger helst i gran.

     
  Denne fine bunke bøgeblade er en spidsmuserede.  
     
Rådyret har ikke noget fast bosted. Det skraber blot løvet til side, før det lægger sig på den nøgne jord. Rådyrlejet ovenfor til venstre er fotograferet tidligt om foråret. Det er fyldt med fældet vinterpels. Om vinteren skrabes sneen til side, og da finder man ofte mange af den slags lejer med et par meters mellemrum, for rådyrene går i flokke om vinteren.

Haren har heller ingen hule, men blot et sæde, hvor den hviler - parat til spring.

Ræven (Vulpes vulpes) udgraver en hule. En rævegrav. Gravene ovenfor er friskgravede og lugter ramt.
Ræven bruger dog mest graven om foråret, når den har hvalpe. Resten af året sover den helst oppe på jorden, for graven bliver hurtigt fuld af lopper.
Graven nedenfor viser dog rævespor til og fra, så ræven har kikket ind. Måske overvejer den at yngle her, når våren kommer?

Nedenfor ses en kunstgrav. Den er lavet af betonrør, og er mest til glæde for jægere.
 
Grævling (Meles meles)
Gravene her er karakteristiske grævlingegrave med halvmåneformet åbning og tættrampet indgangsparti.
Grævlinger graver hele tiden, så de har altid snavsede fødder. Og så har de det med at gå baglæns ud af hulen, mens de graver videre, så der kommer en lang rende ud fra hulen.

Grævlinger bruger redemateriale i deres huler, og det bliver skiftet med mellemrum. Så kan man finde dynger af småkviste, tørt græs og mos foran graven. Der er ingen lugt ved materialet.
 
Ved siden af dette lille hul -7-8 cm - ligger også redemateriale. Filmen afslører, at hullet tilhører en mink.
 
 
I skoven ses Muldvarpeskud mest langs skovvejene, hvor jorden er hård. Mellem træerne er jorden nemlig blød nok til blot at blive skubbet til side, så muldvarpen ikke behøver lave skud.

Muldvarpen går altid op gennem et skud, hvis den graver sig op for at jage regnorme på jorden om natten - og den lukker som regel efter sig igen, når den går tilbage. Er der huller imellem skuddene, er det ikke muldvarpeskud men mosegriseskud. Se nedenfor. - I lerjord kan man se gangenes aftryk i skuddet.

Muldvarpe laver undertiden helt overfladiske gange, lige under jordoverfladen. Her ses gangen lige under græstørven.
 
Musehuller er skoven fuld af. Kik efter dem i skrænter, ved trærødder og under græstuer i græsklædte områder. Det kan være huller lavet af rødmus, markmus, halsbåndsmus eller skovmus. Det er ikke til at se.

Det er også let at finde musegange, hvis man kikker under stammer og kævler i skovbunden. Tit vil man også finde reder på den slags steder.

Indendørs kan også findes musehuller.
Rede af rødmus, som den blev fundet under et bræt. I midten er reden åbnet, så man kan se, hvor lun den er. Reden til højre er fundet i en brændekurv og den er foret med gennemtygget papir.
Her har musen også huseret under et stort bræt, og bygget rede. To musehuller, med masser af ekskrementer udenfor.

Store huller, som det ovenfor og nedenfor til venstre, bliver ofte taget for at være rottehuller, men disse huller skyldes nu mosegrise. Mosegrisens hul er en smule ovalt på den høje led, og vegetationen omkring hullet er gnavet væk. Foran rottehuller ligger derimod ofte udgravet jord.

Nedenfor ses mosegrisegange i jordoverfladen, som er kommet til syne, efter at sneen er smeltet.

Sådanne huller ned til vandet er lavet af mosegrise, men mosegrisene bor også på tørt land.

Når sneen smelter om foråret kan man undertiden finde disse sære massive jordpølser på græsplæner og enge. De er lavet af mosegrise i vinterens løb. Først har mosegrisen gravet gange i sneen, og disse gange har den senere fyldt op med jord fra dybere gange.

Mosegrisen (Arvicola terrestris), som ses i udstoppet udgave til højre, er en stor tykpelset studsmus, som lever af plantedele og som gerne svømmer.

Hullerne ovenfor er lavet af rotter. De er lavet i forbindelse med en kompostbeholder.
Er du i tvivl om, om et hul er lavet af rotter, så luk hullet. Bliver det åbnet igen hurtigt, er det ikke rotter. Rotter åbner ikke et lukket hul før efter flere dage. - Man kan også kikke efter ekskrementer.
Fodspor Ædespor Ekskrementer Bosteder Kranier Andet
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Tilbage til dyrespor