  | 
						
						
						Almindelige små jagtedderkopper - Pardosa 
						 | 
						
						 
              
              
              
              
              
              		  
              
              
                 | 
					 
				 
			 
					 | 
	 
 
				 | 
             
            
              
        
          
            | 
             
			   | 
            
             
          
             | 
           
          
            | 
             Jagtedderkopperne 
			(Lycosidae) kommer frem allerede i marts, så snart solen begynder at 
			varme ordentligt. En smule is generer dem ikke, hvis de kan sidde i 
			solen og suge varme. Lycos betyder ulv på græsk, og disse 
			edderkopper kaldes også af og til for ulveedderkopper.   | 
           
         
               | 
             
            
              
                
                  
                    
                    
						
							| 
							 
							   | 
							
							 
							   | 
						 
						
							| 
        Disse edderkopper laver ikke noget 
							fangnet, men løber deres bytte op. Her er det en 
							Pardosa saltans, der sniger sig ind på en frugtflue 
							- men misser. Det er heller ikke let at snige sig 
							ind på en flue! | 
						 
						
							
							  | 
							
							 
							   | 
						 
					 
					 | 
                   
                  
                    
                    
						
							
								| 
         
           | 
							 
							
								
        
			
				
					
					
						
							
								| 
        Ovenfor en Pardosa amentata med flue. | 
							 
							
								| 
        Der findes mange forskellige ulve eller 
								jagt-edderkopper, og de kan være svære at skelne 
								fra hinanden. I fint sommervejr vrimler 
								skovbunden med dem.  | 
							 
							
								| 
								 
								   | 
							 
							
								| Han øverst og 
								hun nederst. Når hunnen er så tæt på begynder 
								hannen at danse. Se blot hannen til højre. | 
							 
						 
					 
					 | 
					
					 
					   | 
				 
				
					| 
					 
					   | 
				 
			 
		 
								 | 
							 
							
								
        
			
				
					| 
					 Det mest 
					spændende ved jagtedderkopperne er deres yngleadfærd. I maj 
					måned kan man se hanner i ivrig søgen efter hunner. Kommer 
					de i nærheden af en, stivner de først og sniger sig så 
					langsomt nærmere, mens de ivrigt signalerer med ben og 
					palper, så hunnen kan se, hvem hun har med at gøre. Disse 
					edderkopper har nemlig et udmærket syn. 
								Hvis hunnen accepterer parring lægger hun sig 
					passivt fladt mod underlaget, hvorefter hannen kravler hen 
					over hende forfra. Han rækker derefter ind under hendes 
					bagkrop med f�rst den ene palpe, og derefter - fra den 
					modsatte side - med den anden. Billederne herunder viser 
					parringen hos Skovjæger (Pardosa saltans), hvor hannen er 
					meget markant sort og grå. Disse edderkopper er særdeles 
					almindelige. 
								Hannerne dør i løbet af foråret. Når alle hunner 
					er parret, har de ingen grund til at leve længere. 
					Læs mere om edderkoppesex
					
					her.  | 
				 
			 
		 
								  | 
								
                    
                      | 
							 
						 
					 
					 | 
                   
                  
                    | 
                    
                     | 
                   
                  
                    | 
                    Kort efter parringen lægger 
					hunnen æg. Hun spinder først et lille rundt tæppe, lægger 
					æggene på det, og spinder så et tæppe hen over dem også, så 
					ægkokonen bliver linseformet. Sæ klæber hun kokonen fast til 
					spindevorterne, så hun stadig kan jage, mens hun bærer rundt 
					på æggene. | 
                   
                  
                    | 
                    
                     | 
                    
                     
                       | 
                   
                   
                 | 
             
            
              
                
                  
                    | 
                     
                    
                       | 
                    
                     
                    
                       | 
                    
                     
                    
                       | 
                   
                  
                    | 
                     Når man 
					finder en edderkop med ægspind, kan man forsigtigt tage 
					hende op i hånden og tage ægspindet fra hende. Så render hun 
					rundt i hånden og leder efter det, til man udleverer det 
					igen. Hun tager det straks op i munden og løber med det, til 
					hun finder et roligt sted, hvor hun atter sætter det fast 
					til spindevorterne. - Hun er dog ikke særlig kritisk med, 
					hvad hun tager imod. Man kan godt få hende til at acceptere 
					en styroporkugle.  | 
                   
                 
               | 
             
            
              
                
					
						
						
							
								
									| 
									 
                En dag - ofte vil det være i 
									starten af juli - revner så æg-kokonen i 
									sammenføjningen mellem over og underspind, 
									og de mange små edderkopper klatrer fra 
									spindet og op på deres mors ryg. På billedet 
									herover til højre er projektet næsten 
									fuldført. Ungerne sidder så der nogle dage, 
									mens de tærer på de sidste rester af 
									blommemasse. Moderen har små dutter på 
									bagkrophårene, så ungerne ikke så let falder 
									af. Det er vigtigt, for hvis en unge falder 
									af, og moderen finder den, så æder 
									hun den.  | 
								 
							 
						 
						   | 
						
                         
                        
                           | 
					 
				 
				 | 
             
            
              
                
                  
                    | 
                     
                    
                      
                      
                        | 
                         Her er 
						næsten hele børneflokken på plads - bortset fra en 
						enkelt lille efternøler.  | 
                       
                     
                     | 
                    
                     
					   | 
                   
                 
               | 
             
            
              
                
					
						
							
							  | 
							
							  | 
						 
						
							| 
                Nogle jagtedderkopper er særdeles 
							godt camouflerede. Se bare denne Pardosa agricola. | 
							
							 
							Der var den.  | 
						 
					 
				 
               | 
             
            
              | 
                
				Andre jagtedderkopper | 
             
             
         
       |