| 
              
  | 
            
            
              
                | 
                 Blandt 
                hjulspinderne er den smukke Hvepseedderkop (Argiope 
                bruennichi) specielt spændende, fordi det er en nyindvandret 
                art. Den blev fundet første gang i 1992, og har siden bredt sig 
                over det meste af landet.  
                Edderkoppen til venstre er fotograferet på det gamle 
                øvelsesterræn ved Farum kaserne i 2004. Nedenfor ses dens meget 
                karakteristiske ægspind.  | 
               
              
                | 
                 
                
                   | 
               
              
                | 
                Ungerne klækker allerede i 
				ægkokonen samme efterår, men forlader først den trange bolig 
				næste forår. | 
               
             
             | 
           
          
            | 
            
			 | 
           
          
            | 
             
			   | 
           
          
            
            
              
                
                Hvepseedderkoppen forsyner ofte sit net 
				med et såkaldt "stabilimentum" - et tydeligt zigzagbånd ned 
				gennem nettet. Undertiden anbringes også en plamage af tydelige 
				tråde i nettets centrum. 
				Dette bånd tjener formodentlig til at gøre nettet synligt for fugle, så disse 
				ikke uforvarende flyver igennem nettet og ødelægger det.  
				Mange steder i troperne fjerner de edderkopper, der ikke laver 
				stabilimentum, i stedet deres hjulspind før solopgang, for at 
				slippe for at få dem ødelagt af fugle. Edderkopperne æder simpelthen 
				deres net, for siden at lave et nyt, når solen går ned. | 
                
                 
				
				   | 
               
              
                | 
                  
  | 
                
                  
  | 
               
              
                | 
                 
                Hvepseedderkoppen lever i områder med mange græshopper. 
                Græshopper fanget i nettet bliver først immobiliceret ved at 
                blive indsvøbt i tusind tråde - hvorefter edderkoppen bider og 
                injicerer sin gift, som dræber græshoppen.  | 
               
               
             | 
           
           
       |