Oldenborrer og gåsebiller

Alm. oldenborre (Melolontha melolontha), voksen og larve.

Torbisterne er nuttet udseende biller, som er hyggelige at have kravlende i hånden, men larverne lever ofte af planterødder og kan optræde som skadedyr.
Før pesticidernes tid var der således sat pris på oldenborrehoveder, og billerne blev indsamlet i enorme mængder. I 1887 blev der således indsamlet omkring 5 milliarder oldenborrer. De såkaldte oldenborreår falder hvert fjerde år, fordi larverne normalt er fire år om deres udvikling. Så et godt år for oldenborrene betyder endnu et godt år 4 år senere.
Den største skade gjorde larvere, ved at æde rødder på korn og andre afgrøder. De voksne åd til gengæld bladene af egetræerne, så de lavede kuk i årringene.
I min bardom i 60'erne var de stadig almindelige, men vi samlede dem nu kun for sjov. Vi kaldte dem for buljiggere!?
Nedenfor ses Almindelig oldenborres fine antenner, som kan slås vifteformet ud. Det er en hun. På billedet til højre kan tydeligt ses hendes læggebrod, som stikkes i jorden, når hun lægger æg. 
 
 
Sankt hans oldenborre (Amphimallon solstitiale) er også en ret stor bille at få i håret, når de sværmer i skumringen. Den er dog lidt mindre end Almindelig oldenborre og forbrystet er lyst og den flyver hele sommeren.

Nedenfor ses nogle mindre oldenborre arter. Til venstre den lille natoldenborre (Serica brunnea), som ofte flyver mod lys. De to andre er begge klitoldenborre, som findes ved kysten. Denne art varierer meget i farve.

Gåsebiller (Phyllopertha horticola) er små langhårede højglanspolerede oldenborrer - og de ligner små humlebier, når de sværmer rundt i solen omkring 1. juni, når vejret er varmt, men man kan let fange dem med hånden.

Gåsebillelarve. Den lever i græsdækket jord og æder græsrødder. Oftest rigtigt mange sammen, så græsset kan tage skade!

Først kommer hannerne frem og de løber og småsværmer hvileløst rundt i søgen efter hunner. Når hunnerne kommer frem bliver de omgående parret, og der kan godt være flere hanner om hver hun.
Andre torbister
Billederne herunder er links til diverse billegrupper.
Træbukke Løbebiller Torbister Skyggebiller Rovbiller Ildfluer
Smældere   Snudebiller Vandbiller Mariehøns Bladbiller Barkbiller Ådselsbiller  Blødvinger Oliebiller Malakitbiller Andre
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden