|
Præstebille (Rhagonycha
fulva). En blødvinge som ofte er særdeles almindelig på
skærmplanter det meste af sommeren. |
|
 |
|
 |
| Hos en del biller
bliver hannen siddende ovenpå hunnen længe efter, at den egentlige
parring er overstået for på den måde at spærre vejen for andre
hanner. Som det fremgår af billedet til højre, er denne beskyttelse
ikke altid helt effektiv. - Det vækker ofte undren, at netop
"præstebiller" ses evigt kopulerende. Læs om insektsex
her. |
|
 |
| Stor blødvinge (Cantharis fusca). Stor og almindelig
om foråret. |
|
 |
|
|
|

|
Gul blødvinge (Cantharis livida) er
almindelig i forsommeren. Blødvingerne hører til blandt de meget
flyvende biller. Bemærk de underlige munddele og de sjove fødder.
Sådan ser biller ud. |
|
|
|
|
| Blødvingernes larver er bløde og mørktfarvede.
De går på rov ved jordoverfladen. Nogle er aktive om
vinteren og de kan undertiden ses på sneen. De
kaldes sneorm. |
|
|
|
Ildfluer - Lampyridae |
|
|
Sankthansorm (Lampyris noctiuca) |
|
| Denne bille skal søges i fugtige
skovlysninger og moser. Og man skal ud, hvor det er mørkt og
man skal bruge sit nattesyn. - Ingen bål eller lommelygter |
|
 |
 |
| Sankthansormen er en fantastisk bille! Det
er hunbillen - som ligner en larve - der sidder og lyser
grønt i sommernatten. Hun lyser med undersiden af de
bagerste bagkropsled, så dem krummer hun opad. |
|
|
|
|
Når man ser sankthansormehunnen kan man roligt tage hende i hånden.
Man brænder sig ikke, og hun slukker ikke. Lyset opstår, når stoffet
luciferin omdannes af enzymet luciferase. Hunnen lyser indtil hun er
blevet fundet af en han, og han har befrugtet hende |
|
|
|
 |
|
Sankthansorme-hannen ligner en rigtig
bille, og han flyver rundt for at finde den lysende hun.
På hovedets underside har han enorme øjne!
Hvis man fanger nogle sankthansormehunner,
kan man anbringe dem i et åbent glas eller plastterrarium
med nogle strå, de kan sidde i, og sætte dem ud, hvor de
blev fanget. Så skal man nok fange hanner også. |
|
Unge piger, der var så uheldige at blive
gravide i de lyse sommernætter, sagdes i
gamle dage at være "stukket af
sankthansorme". De havde nok glemt at
beskytte sig med
johannesbælter. |
|
|
|
|
|
 |
|
Efter parringen lægger hunnen gule æg på
planterne, og ud af æggene kommer larver, der er grumme
rovdyr De æder snegle, som er langt større end dem selv.
Æg, larver og hanner kan også lyse, men
ikke nær så kraftigt som hunnerne. |
|
|
|
Malakitbiller |
|
|
 |
|
Denne lille Malakitbille (Malachius
sp.) er ikke en blødvinge, skønt den ligner. Den tilhører
familien Melyridae, og den forsvarer sig ved at oppuste nogle røde blærer langs
kropssiderne, når man klemmer den. Jeg skal nok skrive videre, når
jeg finder ud af, hvorfor det er skræmmende.
Malakitbillen til
venstre spiser pollen.
|
|
|
|
 |
| Anthocomus rufus til venstre og
Anthocomus fasciatus nedenfor er også
malakitbiller. |
|
|
 |
|
|
|
|