loebebiller

De fleste biller i ferskvand er Vandkalve.
Vandkalve er nært beslægtet med løbebiller, men de er tilpasset et liv i vandet.	Hvorfor hedder de vandkalve? Det er et underligt navn, da disse dyr jo ikke har noget med søkøer at gøre. Men det skulle skyldes, at man i gamle dage var meget bange for, at køer og kalve skulle komme til at sluge disse biller, når de drak vand af vandhuller. I så fald kunne de nemlig få kolik, som kunne ende med døden. Opdagede man, at en ko havde slugt en vandkalv, kunne den dog reddes, hvis man hurtigt væltede den om på ryggen, da den så ville kaste billen op. - Det hele er selvfølgelig noget sludder :-)
Billen herunder er en Stor vandkalv (Dytiscus marginalis). Der findes flere arter af store vandkalve, men denne er den mest almindelige. Det er en af vores største biller, og både den voksne bille og dens larve er grumme rovdyr i vandhullerne.

Vandkalve holder luft under deres dækvinger, som de kan udskifte ved at stikke bagkroppen op over vandskorpen. Udover at denne luft giver dem mulighed for at ånde under vandet, giver den også billen evnen til at ændre sin egen vægtfylde, så den passer til den dybde billen befinder sig i.

Herunder ses Stor vandkalvs frygtindgydende larve. Den er dog ganske ufarlig for mennesker. Men for vandhullets smådyr er den et sandt monster.

Vandkalvelarver går på land midt på sommeren og forpupper sig i en hule i jorden. De voksne vandkalve går så i vandet allerede sidst på den samme sommer, som de kom til verden i. Vandkalvenes vækst er altså meget hurtigere end f.eks. guldsmedene, som er flere år om at blive voksne. Vandkalvelarver virker også påfaldende grådige, og de går ofte til angreb på alt muligt, kort efter at man har fanget dem.

Store vandkalve med glatte blanke dækvinger, som den til højre, er hanner. Hunnerne har enten riflede, eller matte dækvinger.

Som andre larver skal også billelarver igennem en række hudskifter, før de har nået deres maximale størrelse og forpupper sig. Ovenfor ses en stor vandkalvelarve, der lige har skiftet hud.

Hos den store vandkalv findes to typer hunner. Enten har de glatte matte vinger - eller de har dybt riflede vinger, som hos billen ovenfor. Hannerne har altid glatte dækvinger, og de har flade udvidede forben med sugeskiver på forbenene, for at kunne hænge fast på hunnerne under parringen.
Når hunnerne har forskellige dækvinger, må de betyde, at de bruger forskellige parringsstrategier. Jeg ved ikke, hvad det går ud på, men jeg ved, at hannerne cementerer hunnernes kønsveje efter parringen, hvilket tyder på, at der er stor konkurrence om hunnerne.

Stor vandkalv med mad.

Der findes mange andre arter af vandkalve. De fleste er dog meget mindre.

Vandkalven til venstre er en smukt mønstret Skivevandkalv (Acilius sulcatus). Den varierer en del i farve.
Larven ses ovenfor.

Hvirvlere

Hvirvleren (Gyinus natator) er en sjov sølvskinnende bille, der ligger og drøner rundt i vandoverfladen på roligt vand. Den har todelte øjne, så den kan se både over og under vandet. Ved trusler ovenfra søger den under vandet.

Hvirvleren er et rovdyr, som de andre vandkalve. Den lever mest af stikmyggelarver.

Hvivlere er blevet kaldt Fandens ænder. For da Fanden så Vorherres smukke ænder, ville han også lave sådan nogen. Men det blev altså kun til små sølvskinnende biller.

Mellemstor vandkær (Hydrochara caraboides), voksen og larve.

Vandkær (Hydrophilus sp.)
Vandkærer er vandbiller ligesom vandkalvene, men de to grupper er ikke nært beslægtede. Det mærkelige navn "vandkær"" er en direkte oversættelse af det videnskabelige navn Hydrophilus: den der elsker vand.

Vandkærene opbevarer luft på undersiden af bagkroppen, hvor den danner et sølvskinnende lag. Når luften skal udskiftes svømmer vandkæren op til overfladen og lægger nakken i vandskorpen. Luften udskiftes så gennem en kanal dannet af antennernes køller og hår på hovedets sider.
Vandkærer svømmer ikke så godt som vandkalve, og deres larver er ret plumpe og kedelige at se på.

Der findes også mærkelige små vandbiller, som denne snudebille (Eubrychius velutus), som lever hele sit liv på planten tusindblad under vandoverfladen. - Den kan godt svømme, men den er ikke særlig god til det. Mest kravler den rundt på planterne.