Træbukke

Træbukke er elegante biller med lange, kraftige antenner, der ligner bukkehorn. Mange arter ses om sommeren gnave pollen i blomsterne. Larverne lever i træ.
Insekters antenner er lugteorganer, og de veludviklede antenner hjælper træbukkene til at finde det rigtige træ at lægge æg i. Mange arter foretrækkes af nyfældet træ.

Moskusbuk

Tandbukke

Blomsterbukke

Poppelbuk (Saperda carcharias)

Stor poppelbuk (Saperda carcharias). Larverne lever i unge popler, og især bævreasp, som er vores eneste hjemmehørende poppel. Og som mange biller har de søde sjove fødder.

Tidselbuk (Agapanthia villosoviridescens) Denne træbuk lægger æg i stængler af tidsler og andre urter, og larven udvikler sig nederst i stænglen

Violbukken (Callidium violaceum) er let kendelig på den flotte farve. Dens larve lever under barken på døde grantræer.

Denne Lille hvepsebuk (Clytus arietis) ligner på farvetegningen en gedehams. Den er også meget hvepseagtig i sine bevægelser. Denne beskyttelseslighed (mimicry) vil ofte forhindre den i at blive spist af fugle.

Nålegråbuk (Pogonocherus fasciculatus)

Forskelligfarvet hækkebuk (Oxymirus cursor)

Tømmermanden (Acanthocinus aedilis) overgår alle andre bukke med sine kolossale antenner. Den findes kun i fyrreskove, og den kan lugte nyfældet fyrretræ på lang afstand. Ses om foråret. Larverne lever under barken.
Hannernes antenner er meget længere end hunnernes, så der er nok tale om seksuel selektion - dvs. at hunnerne foretrækker hanner med lange antenner.

Stigebuk (Saperda scalaris).
Denne imponerende flotte buk frembringer hvislelyde, når man berører den. Det gør Tømmermanden ovenfor også. Lydene er givetvis beregnet på at afskrække angribere, men hvilke angribere der lader sig skræmme er mindre klart. Måske er lydene primært henvendt til flagermus.