Træbukke

 
Træbukke er elegante biller med lange, kraftige antenner, der ligner bukkehorn. Mange arter ses om sommeren gnave pollen i blomsterne. Larverne lever i træ.
Insekters antenner er lugteorganer, og de veludviklede antenner hjælper træbukkene til at finde det rigtige træ at lægge æg i. Mange arter foretrækker nyfældet træ.

Her til højre ses et par Moskusbukke i parring. Det er nogen meget smukke, store biller. Larverne gnaver gange i levende piletræ.

 

Firebåndet blomsterbuk (Leptura quasrifasciata)

 

Til venstre hun af Sortsømmet blomsterbuk (Stenurella melanura) Hannerne hos denne art er almindelige i blomster om sommeren, hvor de bevogter   hver deres blomsterskærm. Andre hanner, der besøger skærmen, bliver straks jaget væk, mens hunner straks bliver bedækket. - Ingen mad uden sex!

Ovenfor er det en Rød blomsterbuk (Anoplodera rubra). Han til venstre og hun til højre. Hunnen ligner kardinalbillen, men antennerne er ikke fjerformede og dækvingerne er smallest bagtil.

Blankplettet tandbuk (Rhagium mordax) er en ret almindelig træbuk. Larven til venstre tilhører formodentlig denne art.

Denne kraftige træbuk er en Arhopalus rusticus. Dens larve lever oftest i dødt, fugtigt fyrretræ.

Træbukkelarver lever i træ, som de gnaver sig igennem med deres kæber, der er skarpe som huljern. Deres krop er blød, for de lever jo beskyttet inde i træet, og den er forsynet med vorter, så de kan holde fast, mens de gnaver sig frem. De efterlader lange gange i træets ved eller under barken.

 
 
Violbukken (Callidium violaceum) er let kendelig på den flotte farve. Dens larve lever under barken på døde grantræer.
 
 
Stor poppelbuk (Saperda carcharias). Larverne lever i unge popler, og de kan optræde som skadedyr, men flotte er de - og som mange biller har de søde sjove fødder.

 

 

Forskelligfarvet hækkebuk (Oxymirus cursor)
Denne Lille hvepsebuk (Clytus arietis) ligner på farvetegningen en gedehams. Den er også meget hvepseagtig i sine bevægelser. Denne beskyttelseslighed (mimicry) vil ofte forhindre den i at blive spist af fugle.

Tømmermanden (Acanthocinus aedilis) overgår alle andre bukke med sine kolossale antenner. Den findes kun i fyrreskove, og den kan lugte nyfældet fyrretræ på lang afstand. Ses om foråret. Larverne lever under barken.
Hannernes antenner er meget længere end hunnernes, så der er nok tale om seksuel selektion - dvs. at hunnerne foretrækker hanner med lange antenner.
Stigebuk (Saperda scalaris).
Denne imponerende flotte buk frembringer hvislelyde, når man berører den. Det gør Tømmermanden ovenfor også. Lydene er givetvis beregnet på at afskrække angribere, men hvilke angribere der lader sig skræmme er mindre klart. Måske er lydene primært henvendt til flagermus.

Bøgebukken (Phymatodes testaceus) kan variere en del i farve, men den har altid markante Skipper Skræk lår.
Molorchus minor - nedenfor og til venstre - kendes let på de korte dækvinger med månepletter. Den ser man i blomster om sommeren.

Træbukke Smældere Løbebiller  Vandbiller Mariehøns Bladbiller Torbister Barkbiller Snudebiller Blødvinger Ådselsbiller Rovbiller
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden