Løbebiller

Løbebiller finder man under enhver sten. Nogle kan ikke flyve, men de har gode løbeben - og de er rovdyr.

En gammel børneleg går ud på at tage en stor løbebille - som denne læderløber - holde den mellem to fingre og sige remsen:
Mellemmadstyv spyt nu blod
Ellers skal du mist' dit ho'ed!

Billen skulle så spytte blod for at redde livet. - Men det er nu ikke rigtigt blod den spytter. Det er en dråbe stærkt ildelugtende fordøjelsesvæske, som gør den mindre fristende at æde.
Løbebiller er efter min mening skovens mest ildelugtende skabninger, men andre lugtende dyr kan findes her.

Portræt af en løbebille.
De store løbebiller kan finde på at stivne og blive helt stive i adskillige minutter. Her er det en frossen læderløber.

Sneglerøveren (Cychrus caraboides) spiser husbærende snegle. Den kan sågar gå i gang med en vinbjergsnegl.

Læderløber (Carabus coriaceus). Den er op til 4 cm. lang og vores største løbebille. Den tager også gerne stort bytte. Nedenfor æder den en dræbersnegl - bagfra.

Gulplet-løber (Carabus hortensis) er en almindelig løbebille i skov og have. Denne løber har fine ornamenterede dækvinger - fuldstændig som var de slået med en hammer.

Violetrandet løber (Carabus violaceus). Kratløber (Carabus nemoralis)
Disse løbebiller ligner hinanden, men kratløberen har små fordybninger i dækvingerne. Den er almindelig alle vegne.
Her ovenfor er det en Kornet løber (Carabus granulatus) med et dejligt bytte - en regnorm. Denne fint ornamenterede løbebille findes i fugtige områder, og som de andre løbebiller jager den normalt om natten.
Også løbebillelarverne er grumme rovdyr. Det var ikke lige til at se, hvorfor denne regnorm vred sig sådan. Men det var larven, der havde bidt sig fast i bæltet. Og den holdt fast.

Man ser dog ikke løbebillelarverne så ofte, da de mest holder til i de øverste jordlag.
Som de voksne biller har larverne det med at spytte fordøjelsesvæske op.

Pterostichus sp. - en jordløber. Hen på efteråret er hunnerne af disse biller så fulde af æg, at de dårligt kan være i deres hud.

Mange løbebiller er næsten umulige at bestemme, hvis man ikke er specialist, men enkelte er ikke til at tage fejl af, som  Fireplettet barkløber (Dromius quadrimaculatus) og Spraglet Kvikløber ovenfor. Kvikløberen er til gengæld svær at fotografere, for navnet kvikløber er meget passende!

De fleste løbebiller er sorte, men enkelte har meget flotte strukturfarver, som Chlaenius nigricornis her til højre. På dansk har den fået navnet Grøn fløjlsløber. - Er det ikke sådan en man går på, på vej til det grønne bord?

 

Kobberfarvet øjenløber ( Elaphrus cupreus) er en flot lille dagaktiv løbebille, som jager nær vandet. Den minder om en sandspringer - se længere nede - men det er den ikke.

Sandspringere  

Også Sandspringere er beslægtet med løbebillerne. De er hurtige, aktive rovdyr, som gerne flyver. Man skal passe lidt på, hvis man fanger dem med hånden, for de bider hårdt og gerne - og deres kæber er et ægte monster værdigt.
 De holder til hvor jorden er bar - som bag vandhullet ved Vestre Hus, hvor man ofte ser Grøn sandspringer (Cicindela campestris) jage i solen. Det er den, der er vist ovenfor.

Deres larver lurer efter bytte i lodrette gange i jorden.
Til højre er det en brun sandspringer (Cicindela hybrida)

 

Træbukke Smældere Løbebiller  Vandbiller Mariehøns Bladbiller Torbister Barkbiller Snudebiller Blødvinger Ådselsbiller Rovbiller
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden