Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Januar 2006

Januar 2007 til nu

Man bør også give sig tid til at kikke på snefnug. I de fleste fnug er krystallerne slået i stykker eller klæbet sammen på uregelmæssige måder. Men er der tale om let frostsne, vil der også være mange fine sekskantede krystaller.
Man kan f.eks. lægge et stykke sort karton ud i snevejret og studere snefnuggene mod den sorte flade med en lup.
Hvor er dog alle de hasselnødder jeg købte til skovens egern og satte ind i skabet? Her står jo mange kasser og kurve, de kan være gemt i. Men hvad med støvlerne? Jo minsandten. De blå støvler er blevet fyldt med nødder og små stykker plastik. I de grønne støvler er der kun popkornsmajs. Sikken en ordenssans hos en lille mus.
Sidste år nåede det næppe at blive vinter i januar. Vandhullet var isfrit og fyldt med liv.
I år kan man uden problemer vandre rundt på isen.

Det giver så nogle andre muligheder for naturoplevelser - sporjagt!

Rådyrene er sultne og har problemer med at finde mad. Mange knopper afbides. De er flået i den ene side, fordi rådyr mangler tænder i overmunden.
Nedenfor er spor efter rådyr i spring.

Ligger sneen oven på siv eller græs, behøver musene slet ikke komme frem. De løber under sneen og spiser det grønne.

De mest spændende spor er dem, der fortæller en historie, som kan aflæses. Her har ræven opgravet et stykke rådyr, som den tidligere har gravet ned. Til venstre ses en bunke rådyrhår.

Musene klarer sig ret godt, for de kan løbe rundt under sneen, hvor de ikke kan ses. Ovenfor ses spor efter en mus, der er løbet ned i sit hul. Nedenfor ses spor efter en mus, der er hoppet ind under en stamme, for derfra at fortsætte under sneen.

Man kan godt længes efter nogle forårstegn her i januar, så her er et. Kaprifolien er sprunget ud.........
Det gør den faktisk helt normalt i januar, men det hænder også tit, at det spæde løv fryser ihjel, så den må sætte nye blade. Som klatrevækst står denne plante imidlertid altid i skyggen af noget andet, så det gælder for en om at få blade, før det træ den klatrer i begynder at skygge for meget.
Den enes død, den andens kød.
Et rådyr er blevet ramt af en bil på Nymøllevej, og har fået slæbt sig ind mellem granerne langs vejen.

Her har dyret dog ikke fået lov at ligge længe. Og for den lykkelige ræv, der fandt rådyret, har det været en festdag! - Det er ikke meget, der er levnet.

Kommer sneen efterhånden også som en overraskelse for de vilde dyr?

Jeg plejer da ikke at have sådan en haremis siddende under vinduet.

Nu er der ved at være ryddet op efter stormen sidste år, og træet ligger i dekorative stabler i skoven. - Lad ikke børn kravle på stablerne. Stammerne kan rulle og nemt knuse et barn.

Januar 2005

Stormfaldet i Ravnsholt Skov og i Tokkekøb Hegn har været helt enormt. Det er overvejende gået ud over store rød- og douglasgraner, som er væltet i hundredevis. Mange, mange flere end i december 99, for da var jorden frossen, mens den under stormen i år bare var enormt våd. Stormfaldet har skabt store huller i granskovene. - Fint nok med mig :-)

Tænk at kunne fiske i vandhullet i solskin midt i januar. Det har naturen ikke budt mig før!

Om der var noget at fange? Masser!
Bugsvømmere, vandkalve, mange vårfluelarver, glasmyggelarver, vandnymfenymfer, cyklops og daphnier.
 

Lørdag d.8. var det stormvejr. En del træer væltede i skoven. Her er det en lærk, som er væltet ind over Midtervej.

Starten på januar er lun og diset. Der kan stadig findes mange vintersvampe i skoven.
Ellers er det ved at være sæson for dyresporsture. Eller "lorteture", som de mindre respektfuldt kaldes, fordi mange af sporene er dyrenes efterladenskaber. De holder længe i vinterkulden.
Ovenfor er det en ræv, der har lavet lort på et muldvarpeskud. Det er almindeligt, for ræven foretrækker at markere højt og synligt.
Muldvarpen er aktiv hele vinteren. Den graver sig blot dybere ned - ligesom ormene.

Januar 2004

Når temperaturen i dagevis ligger lige omkring frysepunktet, som det er tilfældet i øjeblikket, finder naturen undertiden helt specielle udtryk. Som de smukke iskrystaller opbygget på trærødder over et mosehul, og den lille svamp, der er skudt op gennem sneen.

Januar 2003

Vinter er sportid. Især når der ligger sne.
Desværre er den frostsne, vi har for tiden, ikke den bedste sporsne.
De indsatte kattepoter - bemærk: ingen kløer - er dog tydelige nok.

Og smukt er det....................

Januar 2002

Januar måned har det med at være meget grafisk i sine virkemidler.

 

Når sneen ligger tyk og tæt, udfolder musene deres aktivitet nedenunder sne og vegetation. Her kan de færdes uset og beskyttet.

Hvis man skraber sneen til side og kikker ind under planterne, kan man let finde deres veltrampede gangsystemer. 
På billedet til venstre ses en gang under lysesiv lavet af mosegrise. 

 

 

Mosegrisene spiser også lysesivens grønne bark, men lader dens hvide marv ligge tilbage i små bunker.

Det er denne marv, som man bl.a. kan bruge som væge i "nisselamper"

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Næste måned

 
 
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December