Biller

Biller
(Coleoptera)

Der findes biller nok til at jeg kan bruge resten af livet med at fylde ud på denne side (blot i Danmark over 3000 arter); men derfra afstår jeg gerne. Jeg vil til gengæld gerne vise lidt af mangfoldigheden.
Biller er fælles om de hårde dækvinger, der oftest skjuler et par flyvevinger. Biller har fuldstændig forvandling. De starter altså som larver, der overhovedet ikke ligner biller, og de har et passivt puppestadium, som muliggør forvandlingen til voksen bille.

Det mest karakteristiske ved biller er, at de er meget pansrede. Deres primære forsvar består i at være hårde at knække.
Deres forvinger er hårde og uegnede til flugt, men de dækker som regel over et sæt fine flyvevinger.

Her er det en Blå Ribbevinge (Melandrya caraboides) som folder vingerne ud. Enkelte biller - f.eks. guldbiller - kan folde flyvevingerne ud uden at løfte dækvingerne.


Alle biller har fuldstændig forvandling. D.v.s. at de starter som larver for senere og forpuppe sig og forvandle sig til en bille. Ovenfor ses de tre stadier hos en melbille. Larven her kaldes en melorm, men det er ikke en orm. Bliver man født som orm, dør man nemlig også som orm.

Billederne herunder er links til de nævnte billegrupper.


Træbukke	Smældere	Løbebiller	Vandbiller	Mariehøns	Bladbiller	Torbister	Barkbiller	Snudebiller	Blødvinger	Ådselsbiller	Rovbiller

Andre. Billerne herunder tilhører ingen af grupperne ovenfor.

Glimmerbøsser (Meligethes aeneus) hedder de små, sorte biller, der kan være særdeles irriterende, hvis man om sommeren bærer gult tøj på stranden - eller prøver at spise brød med smør samme sted. De lever af blomsterstøv og tiltrækkes af gult, da blomsters støvblade ofte er gule.
Undertiden hører man dem også benævnt "tordenfluer". Et navn som dog mest bruges om thrips. - Med andre ord en fællesbetegnelse for "små, sorte, irriterende dyr".
Læs her om navneforvirring i naturen.

Kardinalbiller

Sorthovedet kardinalbille (Pyrochroa coccinea) ses almindeligt i skoven i juni - ligesom man finder dens flade larve under barken på døde løvtræer.
Larven er et rovdyr, mens den voksne æder pollen.
Man kan kende kardinalbillen fra træbukke ved de kamformede antenner og ved at kroppen er bredest bagtil.

Myrebiller

Myrebiller (Thanasimus formicarius) findes i nåleskov, hvor de render rundt på stammerne, lægger æg og æder barkbiller. Til højre et par i parring. De bevæger sig som myrer.

Skyggebiller

Håret skyggebille (lagria hirta) er en ejendommelig, rolig, behåret bille, som er ret almindelig på tørre steder.

Oliebiller

Oliebiller er meget ejendommelige biller, som vækker opmærksomhed når de i forsommeren kravler rundt på solvarme steder. Det er hunnerne, der er enormt fede. De er fulde af æg, og de omkring 1000 af gangen i huler i jorden. De mange æg er en nødvendighed, for larverne går en meget usikker fremtid i møde. De, hvor de griber fast i hvad som helst, der kommer forbi. Er de heldige, får de fat i en enlig bi og flyver med til dens larvekammer. Her æder den først biægget og erefter honningen, der var tiltænkt bilarven. Til sidst forpupper den sig, for næste år at komme frem som færdig oliebille.
Navnet skyldes et olieagtigt forsvarsstof. Til højre er det en hun af Sort oliebille: Meloe proscarabaeus, nedenfor den sjældnere Blå oliebille.

Blå oliebille kan bl.a. kendes på forbrystets grove mønster. Disse er fotograferet ved lergraven i Tokkekøb Hegn.
Oliebillehanner han knæbøjede antenner, med hvilke de griber fast om hunnens antenner under parringen.

Solbiller.

Matgrøn solbille (Oedomera virescens). Små slanke biller med store øjne,som ses i blomster om sommeren.

Flæskeklanner (Dermestes lardarius) her nedenfor er en ganske nydelig bille, men den lever af tørret kød, tørfoder til dyr og døde mus. Det er ikke en bille, man
er glad for at se i køkkenet.

Den flade bille med de lange horn ovenfor til venstre er såmænd en langhornet fladbille (Uleiota planata). Den er lille og findes underbark.

Bøghjorten er en stor og langsom hjortebille, som vækker opmærksomhed i gamle skove, og tit bliver taget for at være en eghjort. Den har dog sorte dækvinger, hvor eghjortens er brune.
Eghjorten regnes for uddød i Danmark, men kig efter den. Måske vender den tilbage.

Valsehjorten (Sinodendron cylindricum) ser imponerende ud. Det er en han. Det ses på hornet. Men den er altså meget lille.


Træbukke	Smældere	Løbebiller	Vandbiller	Mariehøns	Bladbiller	Torbister	Barkbiller	Snudebiller	Blødvinger	Ådselsbiller	Rovbiller