Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

September 2009

September 2010-nu

September har været overordentlig tør i år. Det plejer ellers at regne. Jorden er tør og der er meget få svampe.

September er ikke nogen smuk måned. Det er i september, at "skoven falmer". Farverne bliver mørke, grågrønne og støvede. Urterne er ranglede og insektbidte. Mandshøje sneglespiste nælder hælder ud over skovvejene. Sommeren er ovre, men naturen vil ikke rigtigt indrømme det. Prøver lige at sætte en sidste, sølle blomst hist og her.Ynkeligt.

Enhver flues mareridt! September er edderkoppernes måned. I sommerens løb har de vokset sig store, og nu lever de af alle de insekter, der har formeret sig i sommerens løb. Det er svært for en flue at slippe levende over dette overdrev, og græshopperne gør bedst i ikke at hoppe..

De fleste store hjulspind er lavet af korsedderkopper, de lidt mindre spind er høstedderkoppernes og så er der de vandrette spind, lavet af tæppespindere.
Der er også spind af kvadratedderkoppen - til højre. Denne edderkop, som er større end korsedderkoppen, kan skifte farve efter omgivelserne. Og den tager gerne stort bytte!

I mange skovbryn og hegn falder mirabellerne nu af træerne. Der er mange af dem, som der er mange af næsten alle slags frugt i år. - Det betyder ikke, at det bliver en hård vinter, for det kan ingen forudsige. Det betyder til gengæld, at vi havde en varm sommer sidste år, da de blomster blev dannet, som blev til dette års frugt.

Admiraler og fluer mæsker sig i den gærede frugtsaft. Det er forskellige arter af spyfluer. Bl.a. den smukke Gulvingede flue.

September 2008


Her i september er naturen fuld af mad for de fleste dyr, og man kan på få sekunder plukke en pose røde frugter af røn, seljerøn eller hyben. Disse frugter kan komme i høj kurs senere hen. Prøv af trække dem på snore og hænge dem til tørre. Det er fin udendørs julepynt og fuglemad på en gang.

På ture i skoven støder man i øjeblikket på mange små, nye lysninger. Det er granbeplantninger, som har stået vådt og som har været i dårlig vækst, som nu er blevet fældet. Lysningerne giver nyt liv, og mange steder dukker smukke, gamle ege frem, som ellers har stået i skyggen af rødgranerne. Denne form for skovpleje er en del af den nye strategi for Statsskovene - kaldet naturnær skovdrift. Det får vi alle glæde af.

Kvadrat-edderkoppen er stor og rund og meget almindelig i græsland for tiden. Denne hjulspinder sidder sjældent ude i nettet, men opholder sig i en tætspundet retræte imellem planter i nærheden af spindet - med en signaltråd ned til nettet. Det sjove er, at denne edderkop langsomt antager farve efter de planter, den sidder i. Den kan være meget forskellig af farve, så det er ret sjovt forsigtigt at trykke edderkopperne ud af deres skjul, og se om de ligner. Se blot nedenfor, hvor forskellige de kan være.

Det er tid at gå på svampejagt for store og små. Skoven bugner af herlige spisesvampe, og vi mennesker er ikke de eneste, der nyder delikatesserne. Vi må dele med dyrene. Snegle og svampemyg er vore værste konkurrenter, men større dyr kan også finde på at mæske sig. Nedenfor er det netbladhatte, begnavet af mus - og honningsvampe, hvis hatte er afrevet af rådyr.

Vestre Hus gyldne høne har fået kyllinger, og hun passer godt på dem. "Æggene" til højre har dog ikke noget med høns at gøre, men de kan findes i skoven for tiden. Klik på dem og se, hvad det er.

September 2007

Lidt sent dukker nu masser af svampe frem i skovbunden. Der er dog ikke så mange rørhatte, og dermed ikke så mange sikre spisesvampe. Men hvorfor skal man også altid spise svampene? Der er masser af oplevelser at hente, ved blot at lugte til svampe.

Prøv at snuse til undersiden af forskellige svampes hatte. Mange lugter meget overraskende. Svampene her lugter f.eks. af anis, gas, hvidløg, rå kartoffel og noget i retning af frisklavet agurkesalat.
Se flere af skovens lugteoplevelser her.
Man skal ikke være bange for at tage svampene op. Ingen svampe er farlige at røre ved.


Der er ikke mange svampe, men til gengæld masser af nødder. Friske, sprøde, saftige, håndplukkede nødder er altså en delikatesse, og i dag behøver man ikke være bange for lindorme.

Det er et usædvanligt dårligt svampeår i år. Jeg vil nødigt gætte på årsagen, men fænomenet synes at være landsdækkende. Især har det været småt med rørhatte. - Men jeg har fundet flere eksemplarer af den smukke, men uhyggeligt giftige Snehvid fluesvamp (Amanita virosa). Denne svamp er uden ubehagelig lugt eller smag, og skulle man være så uheldig at få den i en svamperet, bliver man først syg efter et døgns tid. På det tidspunkt har den dog ofte forårsaget så store vævsødelæggelser, at man sjældent vil kunne reddes. Man dør under svære lidelser. - Men det er en uskyldig dræber. De stoffer i svampen, der ødelægger vores stofskifte, indgår som en nødvendig del af svampens eget stofskifte.

September 2006-2001